Tidslinje over presset imod ytringsfriheden 2019

26/3 2019

En prædikant fra Nørrebro straffes som den første ifølge den ny ”forkynderlov” eller ”imamlov”. Det er Monzer Baajour, der idømmes seks måneder betinget fængsel for at have prædiket om drab på jøder i en moské på Heimdalsgade.Det afgør en enig domsmandsret ved Københavns Byret. Sagen er den første af sin art, og derfor var der på forhånd spænding om sagens udfald. Anklager Anders Larsson var gået efter 8-10 måneders ubetinget fængsel, mens forsvareren Henrik Stagetorn gik efter frifindelse: ”Jeg er ret overbevist om, at ligegyldig, hvordan sagen var faldet ud, var der blevet tale om en ankesag,” lød det efterfølgende fra Henrik Stagetorn, som altså ankede dommen.Sagens baggrund skal findes i 31. marts 2017, da holdt den 51-årige prædikant, Monzer Baajour, der også kendes som Mundhir Abdallah, en prædiken i Masjid Al-Faruq-moskéen i Heimdalsgade på Nørrebro, hvor han citerede et såkaldt hadith – en islamisk overlevering om profetens liv – hvor drab på jøder blev omtalt direkte: ”Dommedag oprinder ikke, førend muslimerne bekæmper jøderne, således at muslimerne slår dem ihjel og jøden vil skjule sig bag sten og træer, og stenen og træerne vil sige: O muslim, O Guds tilbeder, der er en jøde bag mig, så kom og dræb ham,” lød det fra prædikanten.I 2017 var en ny forkynderlov trådt i kraft i januar, som har til formål at forhindre religiøse forkyndere i Danmark i at undergrave danske love og værdier og udsprede had:

Straffelovens § 136, stk. 3: Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs (...) § 237 (...), straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straffelovens § 237: Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

Loven gør det herunder strafbart ”som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger...,” som det fremgår af lovbemærkningerne. Og i sommeren 2018 rejste Anklagemyndigheden for første gange rejste tiltale efter forkynderloven.Tirsdag var spørgsmålet i Københavns Byret så, om prædikanten Monzer Abdullah for to år siden opfordrede til drab på jøder. En handling, der kan give op til tre års fængsel. Baajour mødte op i Københavns Byret nybarberet og nyklippet. På tilskuerrækkerne sad flere unge, hvor to af dem blev irettesat for ikke at rejse sig for dommeren. Det kom i løbet af dagen frem, at Monzer Baajour er søn af en familie, der blev tvunget fra Palæstina til Libanon, hvorfra han kom til Danmark i 1986. Han kunne ikke huske præcis, hvor længe han har afholdt prædikener i Masjid Al-Faruq-moskéen – men det drejer sig formentlig om tre-fire år. Anklageren Anders Larsson startede med at afspille den 28 minutter lange prædiken, hvor prædikanten undervejs talte med intensivitet og høj stemmeføring.I byretten sad Baajour rolig og lyttede til sin egen prædiken. Han forklarede efterfølgende, at hensigten ikke var at opfordre til drab på jøder generelt, men at der var tale om en politisk prædiken, som omhandlede besættelsen af Palæstina.Da anklageren Anders Larsson gentagne gange spurgte ind til, om jøder ikke kunne blive bange, når de hørte en sådan tale, var svaret ”nej”: ”Hvis jøden hører prædiken, så vil han forstå, at det ikke omhandler ham som jøde, men om situationen i Palæstina,” lød det fra Monzer Baajour.

Det centrale spørgsmål i sagen er, hvorvidt Baajour i sin prædiken billigede til drab på jøder – og i det spørgsmål blev prædikens kontekst en centralt omdrejningspunkt. Forsvareren argumenterede for, at der var tale om en politisk tale, som tog sit udgangspunkt i et arabisk topmøde, hvor det der optog Baajour først og fremmest var, at der ikke blev taget hånd om Palæstina.Den konkrete passage, hvori der blev opfordret til drab mod jøder, skulle ikke forstås som en opfordring, men derimod en ”profeti” – altså noget, som vil komme til at ske. En profeti, som skulle understøtte hans budskab om, at Palæstina ville blive befriet: ”Muslimerne vil være i stand til at befri Palæstina, når de får deres magt. Jeg brugte denne her fortælling for at bekræfte, at det er det, der kommer til at ske i fremtiden,” sagde Baajour undervejs i retten. Stagetorn uddybede, at det var helt naturligt, at man gerne vil forstærke budskabet og retorikken i en prædiken, som Baajour havde gjort ved at citere den såkaldte hadith. Anklageren Larsson mente dog ikke, at der var tale om en profeti, men en opfordring til drab. Om der så var tale om drab på jøder i al almindelighed eller i Palæstina mente, anklageren ikke gjorde nogen forskel:”Det er en legtimering af drab på jøder – om det er det ene eller det andet sted, mener jeg er ligemeget.” Efter dommen var blevet afsagt var Baajour, der er tilknyttet Hizb ut-Tahrir, ikke overrasket: ”Det var forventet, fordi man vil ikke give os frifindelse. Det er klart, at man har en bestemt holdning til Hizb ut-Tahrir og islam. Det ville være et meget stort nederlag, hvis vi var blevet frifundet. Så det var klart for mig, at der ville falde en dom på seks måneders betinget fængsel.” (jp.dk)

 

24/3 2019

New Zealands “chief censor” forbyder det manifest, der er blevet udspredt af den mand, der anklages for det terroristiske drab på 50 mennesker i to moskeer i Christchurch. Chief censor David Shanks, har officielt klassificeret det såkaldte manifest som “anstødeligt” (“objectionable”) og beordret enhver der er i besiddelse af det, til at destruere det. Han siger: “There is an important distinction to be made between ‘hate speech,’ which may be rejected by many right-thinking people, but which is legal to express, and this type of publication, which is deliberately constructed to inspire further murder and terrorism,” som begrundelse for sin beslutning. Han siger, at dokumentet “overskrider grænsen” ved at promovere, opmuntre til og retfærdiggøre handlinger med mord og terroristisk vold imod identificerede grupper af personer. “New Zealanders can all play a part in denying those who exhort hatred, killing and terror,” siger Shanks. “Do not support the murderous objectives of its author by republishing or distributing it.” Dokumentet, der fremlægger den drabsanklagedes synspunkter, blev posteret på forskellige sociale medier og også fremsendt til medier og premierminister Jacinda Arderns kontor få minutter før angrebet begyndte. Offentligheden beordres også til at slette posteringer af eller links til dokumentet, ligesom videoer, redigerede optagelser og stillfotos af de fatale begivenheder. (theguardian.com)

 

15/3 2019

Debattøren Jaleh Tavakoli modtager et brev fra Socialtilsynet som truer med at tvangsfjerne hendes plejebarn, bl.a. med henvisning til hendes aktivitet som debattør. I brevet hedder det bl.a. ”Vi vurderer endvidere, at det er en skærpet omstændighed, at I som generelt godkendt plejefamilie, til trods for at I allerede har beskyttet adresse efter vores oplysninger pga. trusler og chikanerier, fortsætter med en massiv offentlig eksponering, indebærende en deling af den pågældende video, hvilket uvægerligt kan føres tilbage til jer og eventuelt jeres plejebarn. Dette forhold vurderes som uforeneligt med opgaven som plejefamilie.” Ligeledes hedder det: ”Du er ikke en digital rollemodel.” (berlingske.dk)

 

10/3 2019

Amazon har valgt at fjerne mindst fem dokumentarer, der er kritiske over for vaccinationer, skriver flere amerikanske medier. De fem dokumentarprogrammer, der blandt andet advarer om, at der kan være en sammenhæng mellem vacciner og autisme, astma og neurologiske skader, har længe været tilgængelige på Amazons streamingtjeneste, Amazon Prime. Det er titler som “We Don’t Vaccinate”, “Shoot ’Em Up: The Truth About Vaccines” og “Man Made Epidemic”. Den sidste handler om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem det stærkt stigende antal mennesker med en autismediagnose og MFR-vaccinen, altså den vaccine mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, alle får som børn. En mistanke, som en kæmpe dansk undersøgelse af 650.000 børn i denne uge igen aflivede. Ikke desto mindre har det været budskabet i dokumentarprogrammer på Amazon Prime, som blandt andre CNN Business har omtalt. Det har fået det demokratiske medlem af Repræsentanternes Hus Adam Schiff til at skrive et åbent brev til Amazons topchef, Jeff Bezos. Han kritiserer Amazon for at anbefale produkter, der afholder forældre fra at få vaccineret deres børn og dermed bidrager til den omsiggribende trend mod vacciner. Ifølge det amerikanske medie Variety skriver Adam Schiff, at der er ”tungtvejende beviser for”, at en af grundene til modstanden mod vacciner er upræcise informationer om vaccinerne på nettjenester som Amazon: ”Som verdens største onlinemarkedsplads har Amazon en unik position, når det handler om at styre forbruget”, hedder det i brevet. Adam Schiff kritiserer samtidig Amazon for at tillade reklamer, der misinformerer om vacciner. Amazon har ikke kommenteret eller selv meddelt, at dokumentarfilmene ville blive fjernet. Amazon har ikke kommenteret eller selv meddelt, at dokumentarfilmene ville blive fjernet. Amerikanske medier kan bare konstatere, at efter medieomtalen er de ikke længere tilgængelige, og at de blev fjernet kun få timer efter Adam Schiffs åbne brev til Jeff Bezos. (politiken.dk)

 

28/2 2019

Formanden for partiet "Nye Borgerlige" kaldes til forhør hos politiet. Anledningen er en politianmeldelse for at hun har brugt ordet "koranklodser" om betonspærringer, der skal hindre terrorisme med biler som våben. Efter forhøret får hun at vide, at man overvejer at sigte hende efter straffelovens §266b, den såkaldte racismeparagraf. (bt.dk)

26/2 2019

Arbejdstilsynet udgiver en ny vejledning angående ”Krænkende handlinger” på arbejdspladsen. Her hedder det bl.a.

Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for mobning, seksuel chikane og andre måder, som krænkelser kan forekomme på i arbejdet. Der kan både være tale om aktive handlinger og om at undlade at handle. Krænkende handlinger i relation til arbejdet kan fx omfatte:

  • Tilbageholdelse af nødvendig information
  • Sårende bemærkninger
  • Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver
  • Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
  • Angreb mod eller kritik af ansattes privatliv
  • At blive råbt ad eller latterliggjort
  • Fysiske overgreb eller trusler herom
  • Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale
  • Nedvurdering af ansattes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence
  • Krænkende telefonsamtaler
  • Krænkende skriftlige meddelelser, SMS, billeder og videoer, herunder på sociale medier
  • Ubehagelige drillerier
  • Nedvurdering, fx på grund af alder, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet eller religiøs overbevisning
  • Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder for andre.

Bemærk, at listen ikke er udtømmende.” (amid.dk)

 

11/2 2019

Den britiske filosofistuderende Angelos Sofocleous fjernes fra programmet til et ”Free Speech on Campus” arrangement ved Bristol University. I november blev han fjernet fra posten som nyvalgt præsident for de humaniora-studerende såvel som for sin rolle som medredaktør af Durham Universitys filosofiske selskabs tidsskrift for basisstuderende, Critique. Anledningen var, at han på nettet havde delt et link til en artikel på nettidsskriftet Spectator, der stillede spørgsmålet: ”Is it a crime to say women don’t have penises?” Nu skulle han diskutere disse emner i et panel på ”free speech on campus” organiseret af University of Bristol Free Speech Society. Dét arrangement fjernes han nu fra. Bristol Students’ Union nægter at acceptere Sofocleous som taler og har tvunget ytringsfrihedsselskabet til at aflyse invitationen til ham, angiveligt af frygt for at hans tilstedeværelse kunne udløse protester. Studenterforeningen forudså, at “public disorder is highly likely.” (spectator.co.uk)

 

6/2 2019

Dennis Christensen, dansk medlem af Jehovas vidner i Rusland, kendes skyldig i ekstremisme af retten i byen Orjol, syd for Moskva. Han idømmes seks års fængsel, tæt op af anklagerens krav om seks et halvt års frihedsberøvelse.

Ifølge dommeren har han ”aktivt bidraget til fortsættelsen af aktiviteterne for den forbudte religiøse ekstremistiske organisation Jehovas Vidner”. Christensen, som har boet i Rusland i over 15 år, har allerede siddet varetægtsfængslet i 20 måneder, efter han blev anholdt af betjente fra den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, under en gudstjeneste hos Jehovas Vidner i Orjol i maj 2017. Baggrunden var ændret russisk lovgivning, som erklærer, at Jehovas Vidner er en ekstremistisk organisation, der udgør en trussel mod borgernes sikkerhed og mod offentlig ro og orden. Enkeltpersoner kan ikke forfølges for deres tro, men formelle strukturer skulle opløses. Dennis Christensen blev anholdt, fordi anklagemyndigheden mener, at han var leder af gruppen og udbredte ekstremistisk materiale. ”Retssagen mod mig er komplet latterlig. Jeg er ikke ekstremist, jeg har ikke gjort noget kriminelt overhovedet, og jeg burde ikke sidde her”, sagde hansidste år.Amnestys talsperson i Rusland, Alexander Artemyev, sagde før dommen, at det er den første straf mod et medlem af Jehovas Vidner efter ændringen af lovgivningen.Dagens dom vil derfor danne såkaldt præcedens – altså give en rettesnor for, hvordan straffen skal være i andre sager, som også er på vej gennem retssystemet i Rusland. (dr.dk)

 

4/2 2019

Den anerkendte og prisbelønnede irakiske forfatter Alaa Mashthob Abboud blev for tre dage siden skuddræbt foran sit hjem i Karbala, Irak. PEN international peger på, at en række irakiske forfattere og journalister modtager dødstrusler og overfald, og at myndighederne tilsyneladende ikke gør meget for at finde de ansvarlige stille dem til ansvar. (pen.dk)

 

1/2 2019 

26.000 underskrivere på en protesterklæring kræver at skogiganten Nike trækker skoen Nike Airmax 270 tilbage. Navnet ”Airmax” er støbt i sålen, og de protesterende hævder, at hvis man læser det på hovedet minder det om ”Allah” skrevet på arabisk. Vi tilskynder Nike til at tilbagekalde denne blasfemiske og fornærmende sko,” står der i underskriftsindsamlingen på Change.org. Nike skal også kigge sine øvrige produkter igennem for blasfemiske beskeder. Hvis de finder nogen, så skal de også fjernes fra markedet, står der at læse.(Teksten) vil helt sikkert blive trampet på, sparket til og gjort beskidt af af mudder og skidt,” skriver de vrede krænkede. Det er ”uhyrligt og forfærdende,” hævder Saiqa Noreen, der repræsenterer de krænkede personer. Det er respektløst og ekstremt stødende over for muslimer og en fornærmelse af Islam. Islam står for medfølelse, barmhjertighed og retfærdighed for alle,” skriver Noreen. (bt.dk)

 

25/1 2019

Karikaturtegneren Steve Benson fyres fra avisen The Arizona Republic som del af en større nedskæringsrunde gennemført af Gannett-selskabet. Tegneren har været ved avisen næsten fyrre år, vandt Pulitzer-prisen i 1993 og har været finalist til prisen fire andre gange. Fyringen repræsenterer det seneste tegn på karikaturtegneres forsvinden fra den fastansatte stab på aviser – i USA plejede der at være hundreder af dem, nu tælles de i dusiner. Kritikere siger, at karikaturtegnerne er kanariefuglen i kulminen. En leder i avisen signalerer, at afskedigelsen ikke har redaktionens billigelse. Benson har de seneste måneder især haft Trump og Brett Kavanaugh som skydeskive for sine tegninger. (washingtonpost.com)

 

25/1 2019

Tidligere PET-chef Jakob Scharf idømmes fire måneders fængsel for i bogen Syv år for PET at have brudt sin tavshedspligt 24 gange. Byretten i København finder, at han under skærpende omstændigheder har videregivet fortrolige oplysninger. Anklagemyndigheden havde krævet seks til ni månders fængsel for 28 overtrædelser. Herudover konfiskerer retten en fortjeneste på bogen på cirka 400.000 kroner. Scharf udtaler i et skriftligt svar til TV2, at han ikke fortryder sin indsats og at han har været bevidst om tavshedspligten: ”Der har været fuld åbenhed om min medvirken til bogen og om indholdet af mine udtalelser til brug for bogen, og jeg kan fortsat stå helt inde for mine udtalelser, som aldrig har haft til formål at skade PET. Tværtimod. Bogen indeholder mere end 450 udtalelser fra min side, og jeg har i forbindelse med alle mine udtalelser til bogen fulgt nøjagtig samme linje, når det gælder åbenhed og fortrolighed, som mens jeg var chef for PET. Jeg har altid taget tavshedspligten meget alvorligt, både mens jeg var chef for PET og efterfølgende. Men jeg har også altid ment, at tavshedspligten ikke udelukkede en vis åbenhed om PET, og at en sådan åbenhed ikke bare er hensigtsmæssig i forhold til efterretningstjenestens arbejde, men også nødvendig i et demokratisk samfund”, skriver han. Scharfs forsvarer Lars Kjeldsen problematiserer, at PET ikke nærmere har begrundet hvorfor de pågældende passager i bogen skulle være fortrolige: ”Anklagemyndighedens synspunkt er, at alt er hemmeligt, medmindre PET selv har sagt det tidligere. Så er retten fuldstændig på herrens mark. Så kan man jo ikke skelne imellem, hvad der kan siges, og hvad der ikke kan siges. Hvordan kan der ske en domstolsprøvelse i fuldt omfang, når anklagemyndigheden ikke vil fortælle om baggrunden for skønnet?” (tv2.dk)

 

18/1 2019

Københavns Byret idømmer JP/Politikens Hus en bøde på 100.000 kroner og chefredaktør Christian Jensen en bøde på 50.000 kroner for at bryde et forbud mod at udgive Jakob Scharfs bog "Syv år for PET". Bogen var ramt af et fogedforbud, hvor forlaget ArtPeople og forfatter Morten Skjoldager var blevet forbudt udgivelse. Forbuddet blev siden udvidet til at omfatte Radio24Syv og JP/Politikens Hus, ligesom exemplarer af bogen hos 99 boghandlere blev beordret konfiskeret. Alligevel valgte Politiken at optrykke hele bogens tekst som særtillæg. (tv2.dk)

 

14/1 2019 

En kvindelig studerende bortvises fra universitetet Al-Azhar i Kairo i Egypten, efter en video, hvor hun krammer en mandlig studerende, har floreret på sociale medier. Det oplyser en talsmand fra universitetet til nyhedsbureauet AFP. Kvinden anklages for at have skadet ry og omdømme for den islamiske skole, som har en striks adskillelse af kønnene. På videoen ses en mand på knæ med en buket blomster foran en kvinde i en situation, der ligner et frieri. Efterfølgende giver han hende et kram og svinger hende rundt i luften. Kram mellem ugifte mænd og kvinder strider dog mod ”værdierne og principperne i samfundet”, oplyser talsmanden, som forklarer, at kvinden har givet et dårligt billede af universitetet ved at kramme med manden. Kvinden kan appellere skolens beslutning, lyder det. Videoen lader ifølge AFP ikke til at være filmet på Al-Azhar, men på universitetet Mansoura i den nordlige del af Egypten, hvor manden studerer.Han risikerer således også en konsekvens. Et disciplinærråd på Mansoura vil tage stilling til hans straf, oplyser en talsmand fra universitet til AFP. (jp.dk)

 

14/1 2019 

Københavns Universitet rammes af ny krænkelsessag. I et statistikkursus på Biologisk Institut har lektor Dean Jacobsen brugt eksempler med mænd og kvinder i undervisningen og efterfølgende følt sig nødsaget til at rette ind og ændre sin undervisning efter klager fra studerende. Den 56-årige Jacobsen finder sagen ’bizar’ og har aldrig oplevet noget lignende i sine 30 år som underviser. Baggrunden er, at eksemplerne hævdes at ekskludere studerende, som ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde, skriverJyllands-Posten. Jacobsen blev paf, da han fik beskeden af repræsentanter for de studerende under et møde 4. december sidste år, og valgte at bøje sig for de studerendes krav og lovede fremover at bruge farver i stedet for køn i sine eksempler i statistikundervisningen. Men efterfølgende fortrød han, at han gav efter. ”Jeg har jo ingen interesse i at krænke nogen. Selvfølgelig har jeg ikke det. Jeg kommer til at tænke mere over den måde, jeg underviser på, men jeg tænker også, det er absurd. De læser jo biologi, og i biologiens verden bliver man fysisk set født som enten et han- eller hunkøn,” siger Dean Jacobsen.

Han mener, det begrænser hans ytringsfrihed og besværliggør undervisningen, at han ikke længere kan bruge kønnene i sine eksempler. ”Må jeg så heller ikke fremover omtale mennesker med ’han’ og ’hun’?” spørger han. Jacobsen oplever, at de studerende er blevet mere ømtålelige i løbet af de sidste fem års tid, hvor han har modtaget klager over undervisningen, som han aldrig før har fået i sine 30 år som underviser. Studerende er af en helt anden holdning. ”Jeg tror, der generelt er en større opmærksomhed blandt de studerende om, at man skal passe på hinanden, ligesom vi har oplevet en generel udvikling i samfundet de senere år, hvor folk bliver mere opmærksomme på forskelligheder og på at skabe plads til hinanden. Det synes jeg umiddelbart er en positiv udvikling, og det er ikke mit indtryk, at det står i vejen for undervisningen,” siger forperson hos studenterrådet ved Københavns Universitet, Amanda Büchert. (jp.dk, bt.dk)

 

7/1 2019

Danmarks Radios politiske analytiker Christine Cordsen politianmeldes for på direkte TV at beskrive danskeres hudfarve som ”grisefarvet”. Det udskældte ord faldt under hendes analyse af statsministerens nytårstale: ”(…) Dansk Folkeparti som sådan dyrker en illusion om, at man kan rulle det hele tilbage, og man kan sende folk hjem, og vi kan få et samfund som i 50erne, hvor der ikke var så mange med en anden hudfarve end grisefarvet,” sagde hun. Det har nu ført til, at Christine Cordsen er anmeldt for racisme ”grundet hendes folkefjendtlige, racistiske og ekstremt politisk farvede kommentar,” som anmelderen, den 30-årige Benny Sørensen, kalder ordvalget under beskrivelsen af en underskriftindsamling, han har oprettet med det formål at få Christine Cordsen fyret fra DR. I sin politianmeldelse beskylder han Christine Cordsen ”for at havde udtalt sig på en forhånende og nedværdigende måde over for etnisk indfødte danskere.” Han uddyber over for B.T.: ”Grisen bliver brugt som en racistisk nedværdigelse af danskeren. Havde man sagt om folk fra Afrika, at de var ’abebrune’, tror jeg ikke, man var sluppet afsted med det. Det er det hykleri og den dobbeltmoral, jeg er ude efter. Der gælder åbenbart én standard for, hvad man må sige om etniske danskere og en anden standard for andre.”

Cordsen selv trækker i land: ”Jeg har åbenlyst fået brugt et ord, som støder nogle. Det skal jeg være den første til at beklage,” skriver hun på Facebook. Ifølge ekspert i etnicitet og ligebehandling på Institut for menneskerettigheder, Nanna Krusaa, vil ”grisefarvet” umiddelbart ikke være ”groft nok til, at det er en overtrædelse af racismeparagraffen,” siger hun. En sådan afgørelse vil bero på en konkret og skønsmæssig vurdering ved en eventuel retssag, tilføjer hun. (b.dk)

 

2/1 2019

Forfatteren og kritikeren af identitetspolitik Jordan B. Peterson forlader i protest techplatformen Patreon med crowdfunding for kunstnere og forfattere. Psykologen og forfatter til “12 Rules for Life” tilføjer, at han er forbløffet over New York Times’  “willful blindness” bythe New York Timesover for trusler mod ytringsfrihed fra techfirmaer. Peterson og YouTube-kommentatorenDave Rubinforlader platformen 15. Januar med henvisning til platformens tågede og tilfældige håndhævelse af “hate speech” regler i kølvandet på kreditkortfirmaers introduktion af sådanne regler.

Peterson henviser til en nylig NYT-artikel med titlen “Patreon Bars Anti-Feminist for Racist Speech, Inciting Revolt,” og siger, at avisen udviser en alvorlig “lack of imagination” angående hvordan sådanne indskrænkninger kan slå tilbage mod journalistik. “There’s an old military adage, which is that if you invent a weapon it will be used by your enemy within 15 years,” siger han. “What makes the people who are on the left … what makes them so sure that exactly the same tactics won’t be used against them at the drop of a hat once the tactics have been validated and put in place?” Anledningen er Patreons udelukkelse af YouTuberen Carl Benjamin, også kendt som “Sargon of Akkad”, der brugte et raceprædikat ti måneder siden i et interview. For argumentets skyld overtog han sine racistiske modstanderes definition af ordet og kaldte dem så hvide udgaver af den fornærmelse, de havde rettet mod ham. (washingtontimes.com)

 

2/1 2019

Streaminggiganten Netflix fjerner en episode af et satireshow, der er kritisk over for Saudi-Arabien. Det sker på direkte opfordring fra kongedømmet. Det skriver den amerikanske avis The Financial Times ifølge nyhedsbureauet AFP. Saudi-Arabien mener, at en bestemt episode af programmet ”Patriot Act med Hasan Minhaj” ”krænker kongedømmets lov om cyberkriminalitet". Betegnelsen ”Patriot Act” refererer til antiterrorloven ved samme navn, der blev vedtaget i kølvandet på terrorangrebene mod USA 11. september 2001. Antiterrorloven gav stort set efterretningstjenesterne frie hænder til alt. ”Patriot Act med Hasan Minhaj” havde premiere i oktober. 

I den omdiskuterede episode langer værten, den amerikanskfødte muslim Hasan Minhaj, ud efter Saudi-Arabien efter drabet på den regimekritiske journalist Jamal Khashoggi. Kritikken går især på landets kronprins, Mohammed bin Salman. Netflix’ beslutning om at rette ind efter kritik rejser nye spørgsmål om grænser for ytringsfrihed på nettet, skriver Financial Times. Karen Attiah, der var Khashoggis redaktør på avisen The Washington Post, kaldet beslutningen ”skandaløs”. Selv udtaler streamingtjenesten, at den ”på det kraftigste støtter kunstnerisk frihed verden over”. Episoden er udelukkende blevet fjernet på baggrund af en ”valid og juridisk anmodning”, meddeler Netflix. Episoden kan ikke længere ses på Netflix i Saudi-Arabien, men er fortsat tilgængelig i andre lande. (ritzau.dk)