To briter skal fire år i fængsel for at opfordre til oprør på Facebook

17-08-2011

Ifølge Politiken:

To unge mænd er blevet dømt til fire år bag tremmer for at opfordre til uroligheder over Facebook, som har plaget Storbritannien den seneste uge.

Plyndringer, biler og bygninger i brand har været virkelighed i flere britiske byer, efter at at en fredelig protest udviklede sig. En protest mod politiet, som skød en ubevæbnet mand i London-bydelen Tottenham fredag 5. august.

20-årige Jordan Blackshaw oprettede en begivenhed på Facebook, som han kaldte for ’Smash Down’ - groft oversat ’smadr’ – hvor han opfordrede til oprør i sin hjemby Northwich Town.

Ingen mødte op til mødestedet
Ingen mødte dog op på mødestedet foran den lokale Mc Donalds 8. august.

Ingen udover politiet, som overvågede de sociale medier under urolighederne. Blackshaw blev arresteret på stedet og er nu blevet idømt fire år på en institution for unge kriminelle.

»Dette skete i en tid, hvor kollektiv sindssyge greb nationen. Dit foretagende var en skændsel, og titlen på den begivenhed, du lavede på Facebook, frøs blodet«, sagde dommer Elgan Edwards under retsmødet i Chester.

Læs mere på pol.dk.