14-06-2011
Ifølge BT:
Den konservative politiker Naser Khader får alvorlige trusler fra herboende syrere på sin Facebook-profil.
Naser Khader har i mange år været vant til trusler, og han er under politibeskyttelse. Men han opfatter disse trusler som værre end normalt, og han har orienteret PET om dem.
Det er herboende syrere, der støtter præsident al-Asad, som har set sig vrede på Naser Khader, der også er fra Syrien. Truslerne er ikke direkte, men hvis man forstår den arabiske måde at udtrykke sig på, er det alligevel direkte trusler, oplyser forskellige personer med kendskab til arabisk.
- Ved Gud. Den der siger noget ondt om vores præsident, skærer vi i stykker, lyder en af truslerne, og det er ikke nødvendigvis bare snak, men kan godt være en konkret trussel.
Læs mere på bt.dk.