Dagen i dag kan være en rettesnor for så vidt angår vort tema ”Pressefrihed i Europa”. Det føler jeg mig sikker på. For den person, som De i dag hædrer, den danske illustrator og karikaturtegner Kurt Westergaard, gælder det ytrings- og pressefriheden. For ham gælder det spørgsmålet om, hvorvidt han i et vestligt samfund med dettes værdier kan offentliggøre sine Muhammed-tegninger i en avis, ja eller nej; det handler ikke om, hvorvidt vi finder hans karikaturtegninger smagfulde eller ej, eller hvorvidt vi finder dem nødvendige og formålstjenlige eller ej. Har han lov til at gøre det? Ja, han har. Der er mange tegnere af hans slags i Europa. Europa er et sted, hvor en tegner kan tegne sådan noget. Det kommer i øvrigt ikke i karambolage med, at Europa også er et sted, hvor tros- og religionsfrihed samt respekt for tro og religion er et stort gode. Når en fundamentalistisk evangelisk præst i USA vil brænde Koranen den 11. september, finder jeg det derfor – kort sagt – ligefrem respektløst, ja tilmed frastødende og direkte forkert.
Læs mere på jp.dk.