Khader: Sverige er et uland - hvad angår ytringsfriheden

31-08-2010

Ifølge Naser Khader:

Udover at det er en krænkelse af ytringsfriheden at udelukke Åkesson fra partilederrunden, mener jeg at det medfører en uhænsigtsmæssig kultdannelse omkring hans parti og deres holdninger. Man fratager på én gang befolkningen muligheden for at sammenligne Sverigesdemokraternes politik med de andre partiers, samtidig med at man kvæler al saglig kritik af disse holdninger. Sveriges forsøg på at tie problemerne ihjel, mener jeg, er dybt problematisk.

Jeg mener det er et skråplan de har bevæget sig ud på, under parolen ”ord fører til handling”. Sveriges rascistiske grupper er langt voldeligere end de danske. De har betydeligt flere uprovokerede, rascistiske overfald end vi har, og integrationen er næsten 10 år bag den danske. Det virker tydeligvis ikke at tie debatten ihjel. Hvad der er startet med gode intentioner og en misforstået – næsten militant – politisk korrekthed vedrørende indvandrerdebatten, er endt med at berøve modstanderne muligheden for at lukke deres frustrationer ud verbalt.

Læs mere på berlingske.dk.