Jens Rohde i kamp mod injurieturisme

07-03-2010

Fra Berlingske Tidende:

Som offentlig person er det egentlig fristende at hylde den engelske retspraksis og den omvendte bevisbyrde. Journalister skriver ufatteligt meget sludder om offentlige personer, og vi har da også i Danmark den omvendte bevisbyrde, hvor beskyldninger skal bevises. Men resultatet af den britiske praksis er, at der nappes et hjørne af ytrings- og pressefriheden, de enkelte landes egne lovgivninger og borgernes retssikkerhed hver gang, der falder dom eller indgås forlig.

Det er en fuldstændig uholdbar situation. Man kan ganske enkelt ikke forlange af mennesker, at de skal kende samtlige EU-landes forskellige injurie- og presselovgivninger.

Når Europa-Parlamentet i næste uge samles i Strasbourg, vil Venstre derfor stille skarpt på den nye kommissær for grundlæggende rettigheder, Viviane Reding. Det var Venstre og den liberale gruppe i Parlamentet som fik gennemført, at EU fik en kommissær for grundlæggende rettigheder, og her er en oplagt sag at sætte i gang med.

Venstre vil lægge pres på EU-Kommissionen for at iværksætte initiativer, som sikrer, at både borgere og juridiske personer kan stå på sikker grund i henhold til Lissabon-traktatens artikel 6, som henviser til chartret for grundlæggende rettigheder, der i den ny traktat får samme retsvirkning som resten af traktaten.

Læs mere på berlingske.dk.