Jens-Martin Eriksen 30/10 2014
Det er et novum indenfor krænkelsesargumentationen, at man nu ikke længere bare anholder udsagn og udtryk, som man opfatter som kritiske mod sig selv eller sine religiøse eller politiske dogmer. Nu har selve de kontroversielle aspekter spredt sig til, at der også er ganske bestemte emner, der helt enkelt ikke må berøres af andre de de dertil udpegede. Men det er uvist hvordan anti-racister forestiller sig et vogternes råd, der skal godkende kunstneriske udtryk på domæner, som man selv mener at have ejendomsret til.
I forbindelse med diskussionen om Dan Park og hans angivelige racistiske hensigter og udtryk, har omtalen været koncentreret om collagen "Hang on Afrobians". Mange har postuleret sig stødt over, at billedet i stiliseret form forestiller tre sorte mænd hængt i galger. Det er så - som det også er omtalt i den svenske dom over Dan Park ved Malmøs Tingsret - blevet opfattet helt uden nogen kontekstuel historik. Som om det er et visuelt udtryk, der ikke henviser eller refererer til noget udenfor billedet selv. Det er som bekendt et falsum. For billedet er en repræsentation, der behandler en episode, som rent faktisk har fundet sted i virkeligheden. Et overfald, som blev bagatelliseret. Og denne reaktion bliver i billedet repræsenteret ved at blive kontekstualiseret i relation til lynchning af sorte i USA - altså med en ikonisk repræsentation af den amerikanske racismes historie. Men at dette sker i et kritisk perspektiv - og naturligvis ikke med et racistisk, mobiliserende motiv - spiller ingen rolle i forhold til præsentationen af den krænkelse, der postuleres. Her er de tre sorte mænd i galger nok som anledning for at inkriminere Dan Park.
Denne forkortelse i forhold til at aflæse repræsentationen af begivenheder i historisk sammenhæng er meget bemærkelsesværdig. Der er begivenheder og forhold, der nu ikke længere må repræsenteres, helt uanset med hvilket perspektiv. De er på forhånd belagt med en tabuisering. Det kom også til udtryk ved premieren på Steve McQueen's "12 years a Slave", hvor der naturligvis er horrible scener med lynchninger og mishandlinger af sorte. Også her lød der protester, til trods for at filmen begribeligvis er en kritisk fremstilling af racismen i USA' s historie. Et nyligt eksempel på denne tendens til tabuisering af selve genstandsområdet - helt uanset det kritiske perspektiv - var protesten over teaterinstallationen "Exhibit B" på Barbican Centre i London af den sydafrikanske instruktør Brett Bailey. Her lykkedes det at forhindre gennemførelsen af forestillingen med dens kritiske perspektiv på racismens historie, trods de sortes skuespilleres protester. De krænkede var angivelige anti-racister.
Kritikken af tre sorte mænd i galger på Dan Parks collage er således led i en tendens.
http://www.information.dk/508497
Troels Heeger 12/11 2014
Her er en anmeldelse i London Review of Books af en engelsk oversættelse af en biografi om Breivik, der kommer ind på den skandinaviske ytringsfrihedsdebat. Den starter sagligt og interessant, men så går der vrøvl i den – hvis man går ind for ytringsfrihed er man nok i virkeligheden lige så slem som en antisemit:
Norway isn't the only European country in which the cause of free speech has been travestied by bigots. Throughout the continent, but especially in Scandinavia, demagogid 'critics of islam' have styled themselves as modern-day Dreyfusards willing to speak truths that politically correct liberals don’t dare express. The recent electoral successes of the right-wing Swedish Democrats, France’s Front National and Geert Wilders in Holland have been fuelled by their appeals to anti-Muslim fear. As Bangstad writes, socially liberal right-wing populists now claim to be carrying on the campaign that began more than two centuries ago with the revolt against the superstitions – and privileges – of the church. Its liberal credentials, they say, should be self-evident: why should Europeans give any quarter to those who cover their women and attack the achievements of postwar social movements, from women’s emancipation to gay marriage – not to mention those among them who support jihad? In 1892, Edouard Drumont set up an anti-Semitic newspaper to expose the Jews’ disloyalty to France; he called it La Libre Parole.
"What’s more, many contemporary campaigners calling for censorship (or, in their Orwellian words, “decommissioning”) are from the so-called liberal left who, it would seem, want art to show a world they wished existed, having given up on trying to change it." Det amerikanske magasin New Republic om kunstnerisk ytringsfrihed i Europa: http://www.newrepublic.com/article/120524/exhibit-b-really-useful-knowledge-and-europes-art-censorship
I dag - den 10. december - har alverdens menneskerettighedsorganisationer markeret FNs menneskerettighedsdag. Samtidig er selve idéen om "universelle" menneskerettigheder under angreb, både af vestlige akademikere og af religioner og andre kollektive værdisystemer. Vi lader den berømte britiske religionskritiske tegneserie, Jesus and Mo, få det sidste ord i denne urgamle debat:
"The Opponents of Militant Islamism Are Often As Bigoted as Their Targets". Således skrev Jacob Mchangama i det amerikanske online magasin The Daily Beast i juni 2013. Her er hele artiklen: http://thedailybeast.com/articles/201312/07/the-opponents-of-militant-islamism-are-often-as-bigoted-as-their-targets.html
"Sagen om den svenske provokunstner Dan Park er kun én blandt flere, der viser, at vi med fuld fart er på vej ned at et skråplan, hvor selve det at tematisera forhold som race, etnicitet og religion er tilstrækkeligt for domfældelser og bortcensureringer." Således skriver Frederik Stjernfelt i en kronik i Berlingske. Læs hele kronikken her: http://www.b.dk/kronikker/den-gode-tones-skraaplan
"Freedom of expression, association and freedom of assembly are rights that enable people to share ideas, form new thinking and join together with others to claim their rights. It is through the exercise of these public freedoms that we make informed, considered and intelligent decisions about our development. To restrict them undermines progress".
Således lød ordene, da FNs nye højkommissær for menneskerettigheder, den jordanske Zeid Ra'ad al Hussein, indledte FNs Menneskerettighedsråds 27. session i Geneve i sidste måned. Det sidste halvandet årti har rådet i Geneve været en kampplads for medlemsstaterne konflikt om ytringsfrihedens status og vilkår i verden, og i en bred tale om de store globale udfordringer kom den nye kommissær, der lige har afløst den sydafrikansk/indiske dommer Navi Pillay, også ind på ytringsfriheden. Læs mere på www.article19.org/join-the-debate.php/177/view/
05-09-2014:
Lørdag 6/9 afholdt Information, Dansk Pen og Fri Debat et seminar om ytringsfrihed og radikalisme med nordiske forskere og kunstnere. I den forbindelse lavede Information et interview med Jens-Martin Eriksen, der havde organiseret seminaret. I relation til Dan Park sagen nævner Eriksen, at det hører til sjældenhederne, at et vestligt demokrati straffer ’ytringsforbrydelser’ som karikaturtegninger med fængsel. At en svensk ’provokunstner’ er idømt seks måneders fængsel er udtryk for et farligt skred.
14-06-2014:
Antiracismen er en fortrængningsmekanisme, der skal forhindre kritik af multikulturalismen og af indvandrerracismen. Det siger den svenske samfundsdebattør og blogger Nima Gholam Ali Pour, der tidligere var medlem af Socialdemokratiet, men som skiftede til Sverigedemokraterne, i en samtale med Jens Martin Eriksen.
23-08-2014:
Domsafsigelsen over den svenske gadekunstner Dan Park 21. august har sat gang i den svenske debat om kunstnerisk frihed. Ifølge retten gør Dan Park sig skyldig i racisme og ærekrænkelse med henvisning til, at hans kunst kun har til formål at provokere og dermed ikke fremmer debatten. Men hvordan vurderer man egentlig det og hvem er man? Parks plakat 'Hang on Afrofobians' skal ifølge ham selv forstås som en sarkastisk kritik af den relativisme, der præger den politisk korrekte antiracisme, hvor racisme kun ses som noget, der udøves af 'hvide'.
Göteborgs Stadsbibliotek aflyser et foredrag med etnologen Karl-Olov Arnstberg om hans og Gunnar Sandelins bog "Innvandring och Mörkläggning", arrangeret af foredragsforeningen Cui Bono. Det foregår efter en protest på Facebook under overskriften ”Biblioteket ska inte ge rum för rasism", der argumenterer, at "… migrationens kostnad eller lönsamhet håller vi för en ickefråga …". I bibliotekets aflysningsmeddelelse begrunder man aflysningen med, at der findes fare for "ordningsstöring" i forbindelse med afholdelsen. Aflysningen giver anledning til debat på bibliotekets hjemmeside, men læserbreve til Göteborgsposten om sagen optages ikke.
Side 3 ud af 16