Af Søren K. Villemoes, 17-02-2010
Affæren om muhammedtegningen i det norske Dagbladet fra d. 3. februar fortsætter. Efter en demonstration blandt byens taxachauffører forrige lørdag var der i fredags en større demonstration med omtrent 3000 deltagere i Oslo, der mødte op for at protestere mod avisen.
Demonstrationen havde flere radikale islamister med som både arrangører og talere. Her bl.a. den tidligere terroranklagede Arfan Bhatti, der i Norge er kendt for at have medvirket til en skudepisode mod en synagoge i 2006; og den 24-årige Mohyeldeen Mohammad. Sidstnævnte udmærkede sig ved at advare om et norsk 9/11 fra fredagens talerstol. Dette er af mange blevet fortolket som en indirekte opfordring til terror. Sidenhen er samme Mohammeds meget positive syn på steninger af homoseksuelle blevet en sag i sig selv.
Informations leder fra i lørdags er en direkte kritik af Fri Debat - en ny forening, der vil forsvare og promovere ytringsfriheden. Uheldigvis afslører lederskribenten, Bent Winther, at han hverken har sat sig ind i det aktuelle pres mod ytringsfriheden, eller i hvad Fri Debat er for en størrelse.
I sin forivrelse får Winther eksempelvis både meldt Fri Debats medstifter Jacob Mchangama både ind og ud af Trykkefrihedsselskabet. Men Mchangama har aldrig været medlem af TFS. Lad gå at Winther ikke har styr på den slags elementære fakta.
Det er imidlertid straks mere problematisk, når han lufter den absurde antagelse, at det vil være vanskeligt at opspore nogen her i landet, der ønsker ytringsfriheden indskrænket. Han har tydeligvis ikke gidet at anstrenge sig synderligt. For det er faktisk ualmindelig let at opdrive folk, der ønsker denne basale frihedsrettighed underkastet alle mulige mærkelige indskrænkninger.
Læs mere på information.dk.
16-02-2010
Fra politiken.dk:
Det skal være slut med tegnefilm og animationer af mindreårige, der udsættes for seksuelle krænkelser.
Det mener Socialdemokratiet, der netop har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud af animeret børneporno.
Den 'fiktive' form for børneporno er - modsat de øvrige skandinaviske lande - tilladt i Danmark, men det helt urimeligt, mener socialdemokraterne, der får ubetinget opbakning fra SF og Dansk Folkeparti.
Læs mere på politiken.dk.
Se også:
Fri Debats Mchangama og Kurrild-Klitgaards kommentarer til 180-grader.
Tyrkisk forbud mod bog med bl.a. pædofile passager netop dømt i strid med menneskerettighederne.
Af William Jansen, 16-02-2010
Jeg har det med burkaen, som jeg har det med hate speech. Jeg mener, at den er dybt krænkende for mine medmennesker, og jeg vil bekæmpe den med argumenter.
Fri Debat og burkaen
Fri Debats forhold til burkaen har affødt en del debat i Blogland. Kritikken af Fri Debats forhold til burkaen repræsenteres fint af de indvendinger, som Trykkefrihedsselskabets formandskab er kommet med:
Det mest oplagte sted at starte, hvis man vil forstå meningen med Fri Debat, er den burka, der omtales i hver eneste erklæring, som initiativtagerne har udsendt. Den må åbenbart ligge dem meget på sinde, siden de ønsker at fremhæve burkasagen som deres særlige emblem...
Fri Debat har udsendt én erklæring. Denne ene erklæring nævner burkaen én gang. Det sker i en henvisning til "forslaget om burka-forbud". Bemærk brugen af bestemt ental.
Erklæringen omtaler et specifikt forslag (underforstået; Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod at bære burka og niqab i det offentlige rum), som ses som et overgreb mod de klassiske frihedsrettigheder.
14-02-2010
Hos Trykkefrihedsselskabet gør Lars Hedegaard og Kathrine Winkel Holm sig tanker om, hvad Fri Debat er for en størrelse:
Der begynder at tegne sig et billede af, hvad det nye netværk Fri Debat står for.
Det mest oplagte sted at starte, hvis man vil forstå meningen med Fri Debat, er den burka, der omtales i hver eneste erklæring, som initiativtagerne har udsendt. Den må åbenbart ligge dem meget på sinde, siden de ønsker at fremhæve burkasagen som deres særlige emblem, og som noget der afgørende skiller dem fra Trykkefrihedsselskabet.
Først hævdede Jacob Mchangama og hans medstifter Frederik Stjernfelt, at Trykkefrihedsselskabet havde taget til orde for et burkaforbud. Da vi gjorde opmærksom på, at Selskabet aldrig har udtalt sig hverken for eller imod et forbud – ændrede de forklaring. Nu var det for galt, at Selskabet ikke havde taget til orde mod et forbud..
Læs mere på Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sapphos hjemmeside.
Af Lars Hvidberg, 13-02-2010
En ny dansk ytringsfrihedsorganisation har set dagens lys. Jeg er medunderskriver af Fri Debats manifest, sammen med en række andre, der med lidt tilsnigelse kan kaldes intellektuelle eller på anden måde er interesserede i det frie ord. En vred blogger skriver på JP, at vi er et lukket, elitært netværk af ytringsfriheds-fundamentalister, og det kan jeg kun skrive under på. Det er os, der trækker i trådene og kommer med korrekte synspunkt, man bliver irriterede over. Her kommer nogle flere:
For mig er ytringsfriheden et ubetinget gode og en afgørende bestanddel i et frit samfund. Sådan har de allerfleste danskere det heldigvis, og vi har i Danmark en særdeles levende og langvarig tradition for det frie ord og den frie ytring. ”Du har ret til at have din holdning”, siger vi, men tilføjer naturligvis med vanlig dansk skepsis: ”og jeg har min”.
Læs mere på Lars Hvidbjergs blog Internet Revolutionen
Af William Jansen, 13-02-2010
Kim Møller er journalist, dokumentarist, skribent og en-mands-hær på Danmarks mest læste politiske blog Uriasposten. I Lørdags blev han omringet, overfaldet, sparket på og efterladt med læsioner i hovedbunden. Hans chauffør og følgesvend blev sparket gentagne gange i hovedet, og måtte efterfølgende sys tre steder. Der var efter alt at dømme tale om et politisk motiveret overfald begået af venstreorienterede ekstremister – modstandere af det liberale demokrati.
Hvis du ikke har hørt om overfaldet på Kim Møller indtil videre, så skyldes det nok at det blev håbløst underrapporteret i medierne, pakket ind i andre marginalt relaterede historier og hurtigt glemt dagen efter. Han skriver ord. Han blev mødt af knytnæver. Det var et angreb på den frie debat, og det burde have været lige til forsiderne.
Af Jacob Mchangama, 13-02-2010
På netavisen 180grader har redaktør Ole Birk Olesen lavet et interview med tre medlemmer af Fri Debat, hvor de udspørges om deres holdning til kommerciel ytringsfrihed, altså virksomheders ret til at reklamere. Det er en meget relevant historie. Når Fri Debat går ud i offentligheden og erklærer sig for ytringsfrihedens principfaste forsvarer og kritiserer andre for ikke at forsvare ytringsfriheden på konsistent vis må og skal kritiske journalister som Ole Birk Olesen naturligvis teste, om kejseren har noget tøj på. I deres svar er Klaus Rothstein, Niels Bredsdorff og Morten Ebbe Juul Nielsen noget usikre på deres respektive holdninger til forbud mod tobaksreklamer, og ingen af dem har et klart svar på, hvorvidt et sådant forbud kan forsvares eller ej.
Af Jens-Martin Eriksen, 11-02-2010
Fem år efter den første danske karikaturstrid fortsætter farcen nu i Norge. Her har den ledende imam ved det muslimske kulturcenter i Oslo krævet en undskyldning af Dagbladet for i dets nyhedsformidling at have bragt nogle af de famøse karikaturer. Det har han imidlertid ikke kunnet få af chefredaktøren Lars Helle. Og karakteristisk nok for den måde trusler iscenesættes og fremsættes på i dag fra private aktører, så udtaler imamen, ’at han nu selv frygter, at situationen kan komme ud af kontrol’.
Forløbet med den oprindelige danske karikaturstrid med tegningerne i Jyllands-Posten den 30. september 2005 blev analyseret i Jytte Klausens bog sidste år, The Cartoons that shook the World (Yale University Press). Her i fremgår det klart, at de danske tegninger blev instrumentaliseret i en politisk kamp, hvor den ægyptiske regering så sig nødsaget til at føre en kampagne mod det vestlige, og specifikt amerikanske pres på landets manglende overholdelse af menneskerettighederne. De omrejsende imamer med bopæl i Danmark fik derfor adgang til magtfulde politiske aktører i Mellemøsten, så deres protest over vanhelligelsen af et bud i islamisk tradition kunne præsenteres som en vestlig, specifikt dansk, krænkelse af Islam og Profeten. Jytte Klausen viser tydeligt, at gennemslagskraften med imamernes oprindelige protest over JP i Viby, Jylland til en global succes kun kan forstås i denne mellemøstlige kontekst.
Af Jacob Mchangama, 11-02-2010
2009 var på mange måder et skelsættende år for menneskerettighederne – særligt ytringsfriheden - i FN. Desværre må det konkluderes, at FN systemet i 2009 bekræftede billedet af en organisation som er præget af dyb og grundlæggende splittelse og hvor grundlæggende menneskerettigheder generelt og ytringsfriheden i særdeleshed ignoreres eller misbruges til politiske agendaer. I april 2009 blev FNs anti-racisme konference – den såkaldte Durban II – afholdt. Fra starten var det klart, at de muslimske lande i OIC ville bruge konferencen til at begrænse ytringsfriheden ved at kræve forbud mod såkaldt religionskrænkelse, hvilket i praksis svarer til st indføre en vidtgående og omfattende blasfemibestemmelse i den internationale menneskeret. Det lykkedes dog en række vestlige stater – herunder særlig Danmark – at få de værste afsnit slettet fra slutdokumentet. Det blev udråbt som en sejr for ytringsfriheden. En række kritikere – inklusiv undertegnede – pegede dog på, at slutdokumentet indeholdt en række formuleringer som gav vind i sejlene til OIC landene.
Af Thue Kjærhus, 11-02-2010
Trykkefrihedsselskabet har været en succes, hvilket har affødt, at selskabet naturlig nok har mange politiske fjender. Der gik derfor heller ikke ret mange dage, efter at mit navn var fjernet som rådsmedlem på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside, før pressen og en større kreds var bekendte med beslutningen.
Jeg havde ellers besluttet mig for at melde mig ud i diskret stilhed. Da dette ikke er lykkedes og det i hvert fald for alvor vil være umuligt, når vi etablerer Fri Debat, finder jeg det rigtigst at forklare, hvorfor jeg har brudt med Trykkefrihedsselskabet.
Mange modstandere af selskabet forventer givet vis, at jeg vil smække med dørene og svine selskabet til. Det har jeg imidlertid ingen planer om at gøre. Selskabet er nemlig langt bedre end mange politiske kommentatorer antager.
Side 15 ud af 16