Af Frederik Stjernfelt og Jacob Mchangama, 22-02-2010
I et debatindlæg i Weekendavisen den 31. December 2009 påtager Kasper Støvring sig at hævde, at ytringsfriheden er en “særlig dansk værdi”. Han uddyber: “Hvad var det vi kæmpede for under Muhammedkrisen? Det var ikke et abstrakt princip. Derimod var det en konkret hævdvunden værdi, der historisk er blevet tilkæmpet i vores særlige kultur, hvor vi har en særlig tradition for satiriske ytringer, som er fremmede for de fleste ikke-vestlige kulturer.”
22-02-2010
Fra Politiken:
Spørgsmålet er derfor, om kredsen også tør kritisere og tage afstand fra dæmoniserende ytringer (hvis ret til at blive ytret, man anerkender) eller vil risikere at blive reduceret til et forsvar for rå dæmonisering af etniske minoriteter? Hvis man nemlig ikke kender og anerkender truslen fra kollektivt negative stigmatiseringer af befolkningsmindretal og følgerne heraf, men tror, at massiv stereotyp hån og foragt fra magtfulde medier og politikere er sammenligneligt med den gængse polemik mellem nogenlunde ligeværdige meningsmodstandere, har man mistet blikket for betydningen af den kolossale skævhed i fordelingen af ytringsmagten. Endvidere har man frasagt sig de historiske erfaringer af dæmoniseringens effekter, som stimulerer og ‘begrunder’ ulighed for loven og diskrimination, for slet ikke at nævne de radikaliserede miljøer (og epoker), hvor propagandistisk stigmatisering af mindretal motiverer øget foragt, stigende klapjagt eller regulær vold.
Læs mere på Rune Engelbreths blog på politiken.dk.
Af Bjarke Larsen, 22-02-2010
Det er brandærgerligt, at danske forfattere, kunstnere og andre kreative mennesker har valgt at melde sig ud af den vigtige debat om selvcensur, der var ved at opstå efter den undersøgelse, som Ugebrevet A4 lavede for nylig. Artiklen har fået repræsentanter for kunstnernes organisationer til at gå helt i baglås og i fuld alvor hævde, at der ikke findes et eneste eksempel på, at danske kunstnere har udøvet selvcensur af angst for repressalier.
Det interessante er, at de pågældende bagefter alle har tilføjet et stort og kraftigt ”men?” og derpå er kommet med en stribe udtalelser om, at »vi udviser omtanke, tager hensyn, tænker os om. Hvis vi beslutter ikke at publicere det, vi har produceret, skyldes det altid den slags overvejelser. Ikke selvcensur.«
21-02-2010
Fra Jyllands-Posten i fredags:
PEN gør en fremragende indsats for forfulgte skribenter i verden. Således spillede norsk PEN en afgørende rolle for løsladelsen af den afghanske journalist Pervez Kambaksh, der i 2008 blev dømt til døden for at have krænket profeten.
Derfor er det forstemmende, at PEN's Anders Jerichow og Klaus Slavensky (AJ & KS) i Berlingske Tidende forsvarer det forbud mod racistiske ytringer, som diktaturer misbruger til at retfærdiggøre fængsling af kritiske røster som bloggeren Kareem Amer, der i øjeblikket afsoner en dom på fire års fængsel i Egypten for at have krænket muslimer. Faren i forhold til lande som Sudan, Pakistan og Saudi-Arabien er ikke, at de skal fjerne lovgivning, som kriminaliserer racisme, hvis Danmark gør det. Nej, det er, at de bruger tilsvarende love til at forfølge mindretal og anderledes tænkende.
Læs mere på jp.dk.
20-02-2010
Fra Sappho:
Det er ikke kun det estimerede Yale University, der har det svært med ytringsfriheden, når det handler om trykning af de danske Muhammed-tegninger. Nu er Aalborg Universitet blevet part i en tilsvarende konflikt.
I forbindelse med et debatarrangement 24. februar i Frit Forum i Aalborg, hvor Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet, og imam Abdul Wahid Pedersen, skal diskutere under overskriften ”Hvor går grænsen for ytringsfrihed?”, har Aalborg Universitet valgt at trække deres helt egen grænse og undlade at trykke en plakat af frygt for repressalier fra militante muslimer.
Læs mere på sappho.dk.
Salman Rushdie talte ved forskellige lejligheder om en zombie-effekt efter fatwaen mod ham: flere vænnede sig til at respektere krænkelsesargumentet på den ene og den anden måde, så man efterhånden end ikke var sig bevidst, at man praktiserede selvcensur. Det er forbløffende i hvor høj grad en magtanvendelse på denne måde har sat sig spor og disciplineret publicister, forfattere, redaktører og forlæggere. I løbet af ganske få år har mange vænnet sig til censuren, til ikke at antaste antidemokratiske dogmer i islam. Dette gør de naturligvis med eufemistiske argumenter, der får det til at se ud som de udviser en særlig respektfuld gestus.
Af Søren K. Villemoes, 20-02-2010
I denne uge har tre forskellige danske politikere modtaget voldstrusler.
BT skrev d. 18. februar om truslerne mod Pia Kjærsgaard:
Fem personer er anholdt for at have fremsat dødstrusler mod Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard.
Der er taler om personer med indvandrerbaggrund, der blev anholdt flere forskellige steder i København. Blandt andet i Mimersgade på Nørrebro. Politiet har foretaget ransagninger i forbindelser med anholdelserne, oplyser TV2 News.
20-02-2010
Fra Dagladet:
Det var tirsdag to journalister fra Dagbladet, også etter å ha presentert seg, ble truet på livet utenfor Mohammads hjem.
Han uttalte følgende: «Hvis dere ikke drar nå blir dere skutt» og «Det er folk på vei hit for å skyte dere nå».
- I avhør erkjenner han å ha kommet med de truende utsagnene, sier Pedersen.
Læs mere på dagbladet.no
Se også:
Interviewet hvor truslerne blev givet.
Norsk Muhammedkrise fortsætter.
Af Jacob Mchangama, 20-02-2010
I et debatindlæg den 17. februar tager Anders Jerichow og Klaus Slavensky fra PEN afstand fra Fri Debats forslag om at ophæve racismeparagraffen. Først og fremmest fremhæver de, at hvis man giver racisme frit slag kan det lede til folkemord, som Holocaust, Rwanda og Bosnien.
Men det er misvisende at hævde, at racismen havde frit slag i Tyskland indtil 1933. I Weimarrepublikken blev blasfemiparagraffen, der forbød forhånelse af religion, flittigt brugt til at stoppe nazistisk propaganda. Redaktøren af det ekstremt anti-semitiske kampskrift Der Stürmer, Julius Streicher, blev således dømt to gange på grund af grove generaliserende udtalelser om jødedommen.
18-02-2010
Fra Information:
Ytringsfrihedens forkæmpere er atter uenige. Denne gang er børneporno centrum for debatten. Vel at mærke den animerede og computergenererede slags, der i dag er lovlig i Danmark, mens det er forbudt i Norge og Sverige. Nu vil Socialdemokraterne gøre det ulovligt herhjemme.
Men sådan et forbud vil skade både ytringsfriheden og retssikkerheden. Det mener Jacob Mchangama, chefjurist for den liberale tænketank CEPOS og medstifter af den nystartede ytringsfrihedsforening Fri Debat.
Han forstår godt, at man finder animeret børneporno modbydeligt og stødende. Men samtidigt understreger han, at hvor børnepornografi normalt krænker et barn, er det en offerløs handling at lave den animerede udgave.
Læs mere på information.dk.
Se også:
De forargede børnevenner på 180 Grader.
Debat i P1Morgen med Jacob Mchangama og Julie Rademacher (MF for S).
17-02-2010
Nyt lovforslag i Island sigter efter at gøre landet til et foregangsland for undersøgende journalistik.
Det islandske parlament forventes at stemme for lovgivning som kan gøre den hårdtplagede ø til centrum for undersøgende journalistik.
Ny lovgivning i Island vil, hvis den bliver vedtaget, beskytte kilder og garantere ytringsfrihed ved at samle den bedste medielovgivning fra forskellige lande.
Læs mere på mediawatch.dk.
Se også:
Artikel på Nieman Journalism Lab.
Side 14 ud af 16