Af Søren K. Villemoes, 27-02-2010
Der er ikke mange kolleger, der kan se logikken i Politikens forlig med den saudiske advokat Faisal A.Z. Yamani, hvor avisen undskylder for den krænkelse, 94.923 efterkommere af profeten Muhammed angiveligt skulle have følt, da det danske dagblad genoptrykte Muhammedtegningerne. Samtlige danske aviser, der har kommenteret sagen (på nær Politiken), har kritiseret beslutningen, og kritikken er også blevet rettet fra både internationale og hjemlige journalistorganisationer, der anser forliget som et knæfald for presset mod ytringsfriheden.
Af Jacob Mchangama, 27-02-2010
Politikens forlig, indgået med en saudiarabisk advokat på vegne af titusindvis af uidentificerede efterkommere af profeten Mohammed, påkalder sig en række kommentarer.
Naturligvis er og skal Politiken være fuldstændig fri til at bestemme sin redaktionelle linje og indgå forlig, med hvem man vil. Men Politiken tager fejl, når man insisterer på, at forliget ikke får konsekvenser for ytringsfriheden.
Ved at indgå forlig med advokat Yamani giver man vind i sejlene til den krænkelseskultur, som Muhammedkrisen var kulminationen på og som lever videre med kravene om at norske dagblade undskylder for at have bragt nye tegninger af Muhammed.
Læs mere: Undskyldning legitimerer religiøst pres på ytringsfriheden
Af Søren K. Villemoes og Troels Heeger, 26-02-2010
Hvis det bare var en dårlig tv-serie, så ville Muhammedkrisen og det gakkede efterspil være urkomisk. At høre voksne mænd klynke over, at de er blevet ‘krænket’ på deres ‘religiøse følelser’, har altid forekommet os fjollet og suspekt. Lige så fjollet har det været at lytte til de gode og omsorgsfulde mennesker, der i deres forvildelse har bildt sig selv ind, at Jyllands-Posten, Danmark eller andre aktører skulle have et eller andet at undskylde for i forbindelse med Muhammedkrisen. Det ville virkelig være lattervækkende, hvis det ikke var den skinbarlige virkelighed, og hvis ikke det var vores allervigtigste frihedsrettighed, ytringsfriheden, der var på spil.
Læs mere på Konflikten, jp.dk.
Fri Debat tager afstand fra, at dagbladet Politiken har indgået et forlig, hvor man ”beklager” og ”undskylder”, at man har ”krænket muslimer i Danmark og andre lande” ved at genoptrykke Kurt Westergaards Muhammed-tegning.
Tegningen blev genoptryk i en relevant, journalistisk sammenhæng, hvor Politiken på forhånd var vidende om de følelser, tegningen tidligere havde vakt hos nogle, og hvordan den var blevet misbrugt til en række politiske formål. Der er derfor intet at beklage eller undskylde.
Ved mere end 1.300 år efter Muhammed døde at indgå forlig med en gruppe mennesker, der kalder sig ”profeten Muhammeds efterkommere”, anerkender Politiken denne diffuse gruppe som klageberettiget. Det åbner alle sluser for, at hvem som helst fremover kan kalde sig klageberettiget i en hvilken som helst sag.
Politikens forlig er ydermere udtryk for manglende solidaritet med de øvrige danske medier, der også er blevet truet med retssager af den samme gruppe mennesker.
Læs mere: Fri Debat tager afstand fra Politikens undskyldning
25-02-2010
Fra Politiken:
Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard og Dansk Folkepartis Jesper Langballe skal straffes for deres udtalelser om, at muslimske mænd voldtager deres familiemedlemmer.
Det mener integrationsrådgiver Mohammad Rafiq. Han har anlagt injuriesag mod dem begge.
»Det er en meget grov beskyldning. Jeg kan efter udtalelserne se, mærke og føle, at mange i vores samfund har fået en opfattelse af, at udtalelserne er sande«, forklarer Mohammad Rafiq, der føler sig dybt krænket.
Læs mere på politiken.dk.
25-02-2010
Mrutyuanjai Mishra, der indtil i igår sad i Trykkefrihedsselskabets bestyrelse, forlader nu selskabet og kritiserer Fri Debat på vejen ud. Han har vendt på en tallerken og er blevet fortaler for racismeparagraffen. Fra Politiken:
I tider hvor det florerer med racistiske udmeldinger alle vegne, er afskaffelsen af racisme- og blasfemiparagrafferne blevet deres hjerteblod.
Jeg havde egentlig overvejet at fortsætte mit bestyrelsesarbejde i Trykkefrihedsselskabet, og for nogle måneder siden var jeg også kommet til den konklusion, at jeg til generalforsamlingen ville genopstille som bestyrelsesmedlem.
Men det gør jeg ikke. Jeg har derimod efter grundige overvejelser besluttet, at tiden nu er kommet for mig til at sige farvel til Trykkefrihedsselskabet.
Læs mere på politiken.dk.
24-02-2010
Ifølge Politiken:
»Vold, massochisme, homoseksualitet og andre perversiteter«.
Det er den slags vederstyggeligheder, det tyske band 'Rammstein' opfordrer til med deres musik, mener Hvideruslands såkaldte 'Moralråd'.
Og den slags propaganda kan »ødelægge den hviderussiske statsorden«, lyder det i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Interfax og flere tyske medier.
Læs mere på politiken.dk.
24-02-2010
Ifølge Berlingske Tidende:
Den cubanske systemkritiker Orlando Zapata er død efter 85 dages sultestrejke. Det oplyser den cubanske menneskerettighedsorganisation Cuban Human Rights Commission.
42-årige Zapata har siddet fængslet i Cuba siden 2003 og afsonede en fængselsdom på 25 år for blandt andet at skabe offentlig uorden og trodse det kommunistiske styre.
Læs mere på berlingske.dk.
Af Sosun Sendi, 23-02-2010
Tyrkiet er et demokratisk land – alle kan skrive, hvad de vil, når de vil – om det de vil. Alt andet er intet mindre end stygge og ondartede konspirationsteorier. De, der mener det modsatte, benægter og frakender sig sandheden. For sandheden er, at der ingen grænser er for, hvad man må, og hvad man ikke må skitsere og kritisere i den tyrkiske dagspresse. Lad ikke det mordet på den armenske redaktør, Hrant Dink – et unikt tilfælde - overskygge den blomstrende virkelighed i dagens Tyrkiet. Alle må tegne og skrive, som de har lyst, og sågar tegne Erdogan som en kat, hvis det er det, man hunger efter.
Vi lever jo i 2010. Ordet er frit.
Af Jacob Mchangama, 23-02-2010
I USA overvejer Kongressen i øjeblikket at vedtage ”Free Speech Protection Act”, der skal beskytte mod såkaldt ”injurie-turisme” (libel-tourism), således at amerikanske domstole som udgangspunkt ikke anerkender udenlandske injuriedomme. Loven er i særdeleshed et udslag af engelske injurieregler, der er udformet på en sådan måde, at de kan misbruges til at lukke munden på og ruinere kritikere af eksempelvis store virksomheder, millionærer og velhavende organisationer, der har råd til at føre dyre injuriesager. I britiske injuriesager gælder der således en form for omvendt bevisbyrde således, at den der beskyldes for at have fremkommet med injurierende udtalelser skal bevise sin uskyld. I USA skal sagsøgeren derimod klart kunne bevise at beskyldningerne er fremsat med skadevirkning for øje (”actual malice”) enten ved at beskyldningerne er usande eller på uforsvarlig vis har tilsidesat hensynet til nøjagtighed (”reckless disregard of accuracy”).
23-02-2010
I den nye udgave af tidsskriftet Sappho, kritiserer Helle Merete Brix fra Trykkefrihedsselskabet Fri Debat:
I for eksempel Tyskland kan man ikke spadsere på gaden iført naziuniform. Er tyskerne mindre ivrige forkæmpere for ytringsfriheden end folket i de lande, hvor noget sådant er tilladt? Er franskmændene mindre gode ytringsfrihedsforkæmpere end danskerne, hvis de en dag indfører et burkaforbud og danskerne lader være?
Frankrig, der siden 1905 har praktiseret en fuldstændig adskillelse af religion og stat, indførte for nogle år siden et forbud mod tydelige religiøse symboler i skolerne. I Danmark har vi ikke et sådant forbud. Men ville det nødvendigvis være en indskrænkning af ytringsfriheden, hvis vi havde?
Læs mere på sappho.dk.
Side 13 ud af 16