Af Jacob Mchangama, 23-02-2010
I USA overvejer Kongressen i øjeblikket at vedtage ”Free Speech Protection Act”, der skal beskytte mod såkaldt ”injurie-turisme” (libel-tourism), således at amerikanske domstole som udgangspunkt ikke anerkender udenlandske injuriedomme. Loven er i særdeleshed et udslag af engelske injurieregler, der er udformet på en sådan måde, at de kan misbruges til at lukke munden på og ruinere kritikere af eksempelvis store virksomheder, millionærer og velhavende organisationer, der har råd til at føre dyre injuriesager. I britiske injuriesager gælder der således en form for omvendt bevisbyrde således, at den der beskyldes for at have fremkommet med injurierende udtalelser skal bevise sin uskyld. I USA skal sagsøgeren derimod klart kunne bevise at beskyldningerne er fremsat med skadevirkning for øje (”actual malice”) enten ved at beskyldningerne er usande eller på uforsvarlig vis har tilsidesat hensynet til nøjagtighed (”reckless disregard of accuracy”).
I England er det også meget svært at forsvare sig mod injurier med at de relevante informationer/udtalelser er i offentlighedens interesse og dermed skal vægtes højere end hensynet til sagsøgerens anseelse. Desuden er engelske injuriesager op mod 100 gange dyrere at føre end i mange andre europæiske lande og omkostningerne kan nemt løbe op i millioner af kroner selvom erstatningskravet måske kun andrager 100.000 kroner. Selvom den sagsøgte skulle få medhold vil man kunne risikere at have tabt penge på sagen da det ikke er alle omkostninger der dækkes af den tabende modpart. Endvidere kan reglerne udnyttes til at ramme kritikere i andre lande når blot der er en minimal berøringsflade til England, hvilket ikke kræver meget i en Internetalder. Det måske mest kendte eksempel er en sag, hvor en saudisk forretningsmand sagsøgte en amerikansk forfatter for i en bog at have beskyldt forretningsmanden for at finansiere terrorisme. Forretningsmanden blev sagsøgt i London uanset, at bogen kun var solgt i godt 20 eksemplarer i England og det til og med ved onlinesalg.
Men også Ekstra Bladet har måttet tie hvor andre turde. I 2006 skrev Ekstra Bladet en række kritiske artikler om den islandske bank Kaupthing. Kaupthing lagde herefter sag an ved en engelsk domstol. Det fik Ekstra Bladet til at indgå et forlig, hvorefter EB undskyldte og betalte erstatning til banken. Der er også en række eksempler på at de engelske regler er blevet brugt af medicinalfirmaer til at sagsøge forskere der har kritiseret deres produkter og af russiske oligarker til at sagsøge en amerikansk avis.
På grund af, at sagsøgerne som oftest får medhold og sagsomkostningerne er eksorbitante vælger mange – ligesom EB - at indgå forlig, uanset, at de måtte mene, at deres udtalelser er i overensstemmelse med sandheden eller hvert fald er forsvarlige.
Også i England er der krav om at ændre lovgivningen så den ikke bliver et våben som velstående kan bruge til at beskytte sig mod kritisk og undersøgende journalistik. Det er klart, at man skal kunne forsvare sig mod konkrete anklager om at man eksempelvis finansierer terrornetværk. Men injurielovgivning må ikke blive et præventivt værn, som sætter ytringsfriheden ud af spil. Da de britiske regler også har konsekvenser for Danmark kan interesserede støtte bestræbelserne på at ændre lovgivningen via denne underskriftsindsamling: http://libelreform.org/sign