22-02-2010
Fra Politiken:
Spørgsmålet er derfor, om kredsen også tør kritisere og tage afstand fra dæmoniserende ytringer (hvis ret til at blive ytret, man anerkender) eller vil risikere at blive reduceret til et forsvar for rå dæmonisering af etniske minoriteter? Hvis man nemlig ikke kender og anerkender truslen fra kollektivt negative stigmatiseringer af befolkningsmindretal og følgerne heraf, men tror, at massiv stereotyp hån og foragt fra magtfulde medier og politikere er sammenligneligt med den gængse polemik mellem nogenlunde ligeværdige meningsmodstandere, har man mistet blikket for betydningen af den kolossale skævhed i fordelingen af ytringsmagten. Endvidere har man frasagt sig de historiske erfaringer af dæmoniseringens effekter, som stimulerer og ‘begrunder’ ulighed for loven og diskrimination, for slet ikke at nævne de radikaliserede miljøer (og epoker), hvor propagandistisk stigmatisering af mindretal motiverer øget foragt, stigende klapjagt eller regulær vold.
Læs mere på Rune Engelbreths blog på politiken.dk.