Flemming Rose om PENs 'racisme'

21-02-2010

Fra Jyllands-Posten i fredags:

PEN gør en fremragende indsats for forfulgte skribenter i verden. Således spillede norsk PEN en afgørende rolle for løsladelsen af den afghanske journalist Pervez Kambaksh, der i 2008 blev dømt til døden for at have krænket profeten.
Derfor er det forstemmende, at PEN's Anders Jerichow og Klaus Slavensky (AJ & KS) i Berlingske Tidende forsvarer det forbud mod racistiske ytringer, som diktaturer misbruger til at retfærdiggøre fængsling af kritiske røster som bloggeren Kareem Amer, der i øjeblikket afsoner en dom på fire års fængsel i Egypten for at have krænket muslimer. Faren i forhold til lande som Sudan, Pakistan og Saudi-Arabien er ikke, at de skal fjerne lovgivning, som kriminaliserer racisme, hvis Danmark gør det. Nej, det er, at de bruger tilsvarende love til at forfølge mindretal og anderledes tænkende.

Læs mere på jp.dk.