Provinsielt forhold til ytringsfriheden

Af Søren K. Villemoes, 16-02-2010

Informations leder fra i lørdags er en direkte kritik af Fri Debat - en ny forening, der vil forsvare og promovere ytringsfriheden. Uheldigvis afslører lederskribenten, Bent Winther, at han hverken har sat sig ind i det aktuelle pres mod ytringsfriheden, eller i hvad Fri Debat er for en størrelse.

I sin forivrelse får Winther eksempelvis både meldt Fri Debats medstifter Jacob Mchangama både ind og ud af Trykkefrihedsselskabet. Men Mchangama har aldrig været medlem af TFS. Lad gå at Winther ikke har styr på den slags elementære fakta.

Det er imidlertid straks mere problematisk, når han lufter den absurde antagelse, at det vil være vanskeligt at opspore nogen her i landet, der ønsker ytringsfriheden indskrænket. Han har tydeligvis ikke gidet at anstrenge sig synderligt. For det er faktisk ualmindelig let at opdrive folk, der ønsker denne basale frihedsrettighed underkastet alle mulige mærkelige indskrænkninger.

Læs mere på information.dk.