”Charlie Hebdo har jo tigget og bedt om at blive angrebet”

Frederik_Stjernfelt_774776a.jpgJME_1.jpg

Dette er en forkortet udgave af essayet, som er publiceret i Frederik Stjernfelts og Jens-Martin Eriksens bog; ”De Anstændige”, Gyldendal 2013

Det er jo ikke terror. Der løber altså nogle gale franskmænd rundt. Undskyld, jeg siger det. Charlie Hebdo har jo tigget og bedt om at blive angrebet. Jeg har ikke ondt af disse franskmænd, der har gjort alt, hvad de kunne, for at provokere. Dem har jeg ikke for fem flade øre sympati for.”

Ville en person, der udtalte sig sådan kunne tiltales efter paragraf 136, stk. 2 i straffeloven, der kriminaliserer udtalelser, som billiger terror? I så fald burde man have tiltalt fhv. Udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen, for det var ham, som udtalte sin tilslutning til forfølgelsen og angrebet på Lars Vilks i 2010. Foroven er ofrets navn blot udskiftet med Charlie Hebdo. Hvordan kan man som anstændig nå så langt ud i sin appeasementpolitik overfor islamistiske trusler og anslag, at man ender med at blive offer for Mescalero-syndromet? Forklaring følger.

Læs mere: ”Charlie Hebdo har jo tigget og bedt om at blive angrebet”

 

The Prevention of Literature

george-orwell-v-616x364.jpgGeorge Orwell om ytringsfrihed

"In our age, the idea of intellectual liberty is under attack from two directions. On the one side are its theoretical enemies, the apologists of totalitarianism, and on the other its immediate, practical enemies, monopoly and bureaucracy. Any writer or journalist who wants to retain his integrity finds himself thwarted by the general drift of society rather than by active persecution."

"Literature is doomed if liberty of thought perishes. Not only is it doomed in any country which retains a totalitarian structure; but any writer who adopts the totalitarian outlook, who finds excuses for persecution and the falsification of reality, thereby destroys himself as a writer. There is no way out of this. No tirades against ‘individualism’ and the ‘ivory tower’, no pious platitudes to the effect that ‘true individuality is only attained through identification with the community’, can get over the fact that a bought mind is a spoiled mind ... At present we know only that the imagination, like certain wild animals, will not breed in captivity. Any writer or journalist who denies that fact — and nearly all the current praise of the Soviet Union contains or implies such a denial — is, in effect, demanding his own destruction."

http://www.orwell.ru/library/essays/prevention/english/e_plit

 

 

European leaders have long compromised free expression

bog_mandag_30-04-20_638011a.jpgJacob Mchangama

Only by reaffirming a genuine and principled defence of freedom of thought, expression and religion can Europe hope to create a society built on real tolerance and respect for diversity

By Index on Censorship / 16 January, 2015

http://www.indexoncensorship.org/2015/01/jacob-mchangama-european-leaders-long-compromised-free-expression/

   

Barfoed og brandstifterne

Frederik_Stjernfelt_774776a.jpgBirgithe_Kosovic.jpg

Niels Barfoed spørger, hvad den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed skal udmønte sig i. Svaret er ligetil: Den rettighed skal forsvares, ikke opgives

Frederik Stjernfelt

Birgithe Kosovic

Jens-Martin Eriksen

Information 16. januar 2015 (http://www.information.dk/521573)

»Hvad mener Niels Barfoed, imamerne og hele holdet omkring Politiken, der skal gøres efter angrebet på Charlie Hebdo? Hvordan skal islam sejre, hvilket jo er og bliver endemålet?«

Sådan kunne vi spørge, hvis vi var lige så bizart demagogiske som Niels Barfoed i Information den 13. januar. Men er der brug for denne militans i debatten om politiske modstanderes rettigheder? Den franske filosof Pascal Bruckner spørger i Le Figaro den 7. januar: »Man har halshugget nogle af vores intellektuelle. Vi har været i krig i årevis, men over for radikal islam har vi udvist en forkastelig eftergivenhed. Det bliver meget interessant at se brudlinjerne i dagene, der kommer. Skal vi vædde på, at alle de forskellige kollaboratører vil tale for, at vi skal indskrænke ytringsfriheden?«

Det er de retoriske midler, der nu er kommet i brug. En urimelig overdrivelse, der kun tjener til at afvise den debat, som man tilsyneladende foregiver at gå ind i.

Ikke bare bundter Barfoed os sammen med en række meget forskellige debattører, han tilskriver os også helt vanvittige synspunkter – såsom udryddelsen af islam. Samtidig tilskriver han os støtte til forskellige internationale krige og mange andre mærkelige ting.

Læs mere: Barfoed og brandstifterne

 

Analyse af Kurt Westergaards tegning: profeten med bombe i turbanen

KW.png

Fra Adskillelsens politik, Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt, 2008

Tegningen består af to dele. Den ene er et portræt af en ved første øjekast uidentificeret, skægget mandsperson – det er tegningens ikoniske del. Dernæst viser den ledsagende tekst (overskriften på den pågældende avisside ”Muhammeds ansigter”), at der er tale om den islamiske religionsstifter Muhammed, af de troende ofte kaldt ”Profeten” – det er tegningens såkaldt indexikalske del, der fixerer referencen og således tillader læseren at identificere hvilken person, det er, den ikoniske del udsiger noget om. Uden sidstnævnte indexikalske del ville man reelt ikke kunne vide, hvem tegningen forestiller, eftersom der ikke er nogen sikker viden om, hvorledes den historiske Muhammed tog sig ud – og tegningen kunne lige så godt forestille Abu Laban eller mangfoldige andre, skæggede, turbanbærende mænd, fx tegneren Kurt Westergaard selv, hvis han blev udstyret med en sådan hovedbeklædning. Koblingen af ikon og index, prædikat og subjekt, på denne specifikke måde er forudsætningen for, at tegningen fremstår som et udsagn, der siger så meget som: ”Dette er Muhammed”. Den indexikalske del udgør således en afgørende del af skandalen, forsåvidt som det er selve hævdelsen af, at denne tegning forestiller profeten, der gør den i øvrigt i sig selv ukontroversielle tegning kontroversiel.

Læs mere: Analyse af Kurt Westergaards tegning: profeten med bombe i turbanen

   

Links til Jyllandspostens Muhammed tegninger

KW_tegning_til_JP.png

 

 

Her bringer Fri Debat Jyllandspostens Muhammed tegninger fra september 2005

http://multimedia.jp.dk/archive/00080/Avisside_Muhammed-te_80003a.pdf

 

 

 

Justitia-direktør: Det blinde øje vendes stadig mod islamisering

je_suis_charlie.Fransk_ambassade.kbh.jpgJurist Jacob Mchangama undrer sig over, at terrorangrebet mod Charlie Hebdo ikke fører til selvransagelse blandt dem, der har hævdet, at ytringsfriheden ikke er truet. Det er lige så skadeligt, som når Pia Kjærsgaard vil indskrænke borgerrettigheder ved at lukke Grimhøj-moskeen, mener han

Jacob Mchangama interviewet af Mette-Line Thorup i Information 9. januar 2015

Danskere tænder lys ved den Franske Ambassade i København til støtte og ære for de dræbte ved onsdagens angreb mod det franske magasin Charlie Hebdo. Jurist Jacob Mchangama undrer sig over, at terrorangrebet mod Charlie Hebdo ikke fører til selvransagelse blandt dem, der har hævdet, at ytringsfriheden ikke er truet.

Når danske medier, der tidligere har hævdet, at ytringsfriheden ikke er truet, i gårsdagens aviser skriver: »Vi er alle Charlie Hebdo,« så klinger det hult i juristen og retssikkerhedseksperten Jacob Mchangamas ører. Og den manglende vilje til selvransagelse står i vejen for, at islamisk ekstremisme bliver set som den store trussel imod vestlige frihedsidealer, som den vitterligt er, mener han.

Læs mere: Justitia-direktør: Det blinde øje vendes stadig mod islamisering

   

Flemming Rose & Co. – fortæl, hvad I vil?

20150112-200133-100006.jpg

Niels Barfoed

Information: 13. januar 2015 (http://www.information.dk/521257)

Hvad vil Frederik Stjernfelt, Jens-Martin Eriksen, Birgithe Kosovic, Michael Jalving og holdet omkring Weekendavisen og Deadline? Hvad skal den konfrontatoriske holdning i spørgsmålet om ytringsfrihed udmønte sig i? De militante forsvarere af ytringsfriheden skylder os en forklaring på, hvad der er planen? Hvordan skal islam afskaffes, hvilket jo er og bliver endemålet?

Læs mere: Flemming Rose & Co. – fortæl, hvad I vil?

 

Charlie Hebdo blev ramt, fordi andre er feje

Hvis alle publicerer islamkritiske tegninger, er der ikke nogen at udpege for voldsmændene. Og hvis avisredaktører og journalister ikke forstår det, bør de søge over i andre brancher

Jens-Martin Eriksen

Information: 9. januar 2015

Lad os ikke glemme, hvorfor det lige var Charlie Hebdo, der i onsdags blev ramt af et så voldsomt angreb, at det er blevet kvalificeret som et attentat mod den franske stat. Det blev klart deklareret af voldsmændene:

»Vi har hævnet profeten Muhamed!« For satirebladet Charlie Hebdo har i flere særudgaver drevet gæk med skinhellig islam og religiøst vanvid. Og man har som den største dødssynd publiceret de danske karikaturtegninger. Dermed bragte man sig i voldsmændenes søgelys. Og fordi alle andre – eller næsten alle andre – har undladt at publicere de famøse tegninger, er man disse steder er gået fri. Attentatet skete i Paris, og ikke andre steder, af præcis denne grund.

Læs mere: Charlie Hebdo blev ramt, fordi andre er feje

   

Slavoj Žižek on the Charlie Hebdo massacre: Are the worst really full of passionate intensity?

je_suis_charlie.jpg

How fragile the belief of an Islamist must be if he feels threatened by a stupid caricature in a weekly satirical newspaper, says the Slovenian philosopher.

Now, when we are all in a state of shock after the killing spree in the Charlie Hebdo offices, it is the right moment to gather the courage to think. We should, of course, unambiguously condemn the killings as an attack on the very substance our freedoms, and condemn them without any hidden caveats (in the style of "Charlie Hebdo was nonetheless provoking and humiliating the Muslims too much"). But such pathos of universal solidarity is not enough – we should think further.

Such thinking has nothing whatsoever to do with the cheap relativisation of the crime (the mantra of "who are we in the West, perpetrators of terrible massacres in the Third World, to condemn such acts"). It has even less to do with the pathological fear of many Western liberal Leftists to be guilty of Islamophobia. For these false Leftists, any critique of Islam is denounced as an expression of Western Islamophobia; Salman Rushdie was denounced for unnecessarily provoking Muslims and thus (partially, at least) responsible for the fatwa condemning him to death, etc. The result of such stance is what one can expect in such cases: the more the Western liberal Leftists probe into their guilt, the more they are accused by Muslim fundamentalists of being hypocrites who try to conceal their hatred of Islam. This constellation perfectly reproduces the paradox of the superego: the more you obey what the Other demands of you, the guiltier you are. It is as if the more you tolerate Islam, the stronger its pressure on you will be ...

Læs mere: Slavoj Žižek on the Charlie Hebdo massacre: Are the worst really full of passionate intensity?

 

SD kan inte betecknas som nyfascistiskt

Göran Adamson

9/12 2014

När SD kallas nyfascistiskt blir den psykologiska effekten inte att partiet svartmålas utan att verkliga fascister banaliseras. De värderingar som SD:s eget material ger uttryck för är konservativa och nationalistiska men inte rasistiska. Högerpopulistiska åsikter är lika internt konsistenta som andra värderingar skriver Göran Adamson, politisk sociolog.

Göran Adamson

Stefan Löfven skriver att Sverige­demokraterna är ett ”nyfascistiskt” parti (DN Debatt 6/12). Finans­minister Magdalena Anders­son gör det några dagar tidigare. Debattören Daniel Suho­nen hävdar att SD mot­svarar ”den svenska politikens IS” (Expressen 5/12). Det pågår överlag en ivrig diskussion om vad SD är för något, och de flesta tycks överens om att partiet är extremt. Den ene citerar den ­andre, som citerar den tredje, som citerar den ene.

Men om man nu är så intresserad av SD – borde man inte också studera partiets eget material? Det har jag gjort. Jag har gett en kurs vid Institut för statskunskap vid Köpenhamns universitet: ”SD – Folkets röst eller hot mot demokratin?” Vi gick igenom allt av SD:s primärmaterial som finns tillgängligt på ­nätet – partiprogram, handlingsplaner, valmanifest, ”Vår politik från A till Ö”, tidningen SD-Kuriren och så vidare – för att få svar på frågan: Är SD ett rasistiskt parti?

Læs mere: SD kan inte betecknas som nyfascistiskt

   

Side 1 ud af 15