4/1 1969
FNs konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination træder i kraft. Konventionen forpligter bl.a. de ratificerende stater til at:
a) kriminalisere al udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig overlegenhed eller racehad, tilskyndelse til diskrimination og alle voldshandlinger eller tilskyndelse til sådanne handlinger imod enhver race eller persongruppe af anden hudfarve eller etnisk oprindelse samt ydelse af enhver bistand til raceforfølgelser, herunder deres finansiering;
b) erklære ulovlige og forbyde organisationer samt organiseret og al anden propagandavirksomhed, som fremmer og tilskynder til racediskrimination, samt kriminalisere deltagelse i sådanne organisationer eller sådan virksomhed;
25/9 1969
OIC (Organization of the Islamic Conference), der er en organisation af islamiske lande, repræsenteret på årlige møder ved deres udenrigsministre, stiftes i Marokko som svar på et brandstiftelsesforsøg på Al-Aqsa-moskeen i Jerusalem. Ved stiftelsen tæller OIC 26 lande; i dag 57. OICs sekretariat i Jeddah finansieres af Saudi-Arabien.
1971
Pastor Jan Stolt anmelder to programchefer fra DR for overtrædelse af blasfemiparagraffen på grund af en DR-udsendelse, hvor sangerinden Trille bl.a. synger ” Når jeg strammer mine trusser der har blonder og er gule
kan jeg komme til at røre ved det frække, de skal skjule men så snart der´ noet der kilder bar´ en lille bitte smule så lurer der et øje i det høje ham gud
han er eddermame svær at få smidt ud men selvføl´ig det er synd han har den drift det er nok fordi han aldrig selv var gift”. Også Kristeligt Folkeparti protesterer over sangen. Programcheferne frifindes ved Gladsaxe byret.
1971
Protester uden for Broadway Theatre i New York ved premiere på opsætningen af Jesus Christ Superstar.
9/6
Folketinget vedtager en ændring af straffelovens §266b således, at den nu straffer "den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse". Ved Folketingets første behandling udtaler SFs Poul Dam:
"Det er ikke vor stats opgave at foreskrive borgerne visse meninger eller fratage dem retten til at have visse andre meninger. Selv de tåbeligste anskuelser, selv de mest skadelige opfattelser har ret til at eksistere, og de har ret til at komme til udtryk
..Det er udtryk for en primitiv moralistisk tankegang, at man kan bekæmpe det, som bør bekæmpes, ved at kriminalisere det.
Enhver frihedsbegrænsning rummer en dyster risiko. Hvor mange andre begrænsninger vil man ikke kunne begrunde på samme smukke måde? Vi kan nok i denne sal blive enige om at fordømme propaganda for krig. Men hvis vi på grundlag heraf kriminaliserer en sådan propaganda, har vi skabt en farlig præcedens. Ved en senere lejlighed vil et flertal kunne fristes til at kriminalisere andre anskuelser og anden propaganda, som dette flertal ud fra en helt ærlig bedømmelse måtte anse for fordømmelig. Nej, friheden er absolut, og der er intet argument, som kan begrunde nogen begrænsning af friheden.
Den gældende regel er i orden. Den rammer den notorisk løgnagtige propaganda, mens den foreslåede rammer usympatiske anskuelser. Dette er det springende punkt. Man sætter et skel mellem acceptable meninger og uacceptable meninger. Når dette skel først er sat, kan det flyttes og hvor er vi så henne? Så er vi tilbage i den oplyste enevældes forestillinger om ytringsfrihedens grænser "
1973
To hollandske parlamentsmedlemmer protesterer over støtten til den danske ambassade. (Falbert 2006)
Jens Jørgen Thorsen tildeles 600.000 kr. i offentlig støtte til Jesus film der bl.a. skal skildre Jesus seksualliv. (Falbert 2006)
I sommeren 1973 udtaler bl.a., at det må være statens opgave at beskytte omverdenen mod Jens Jørgen Thorsens udgydelser” og kræver på denne baggrund valg medmindre regeringen skrider, da man ”må sætte grænser for kunstens udfoldelser”.
Filmstøtten fører til massiv debat og protester. Kristelig Folkeparti udtaler bl.a., at det må være "statens opgave at beskytte omverdenen mod Jens Jørgen Thorsens udgydelser" og kræver på denne baggrund valg medmindre regeringen skrider ind, da man "må sætte grænser for kunstens udfoldelser". (Falbert 2006)
To hollandske parlamentsmedlemmer protesterer over støtten til den danske ambassade.
11. august 1973
4.000 demonstranter samles til protest mod Jens Jørgen Thorsens film. Konservative og venstre opfordrer justitsminister K. Axel Nielsen til at skride ind overfor filmen (Falbert 2006).
26. august 1973
Pave Paul IV fordømmer filmen (som endnu ikke er påbegyndt) som "grim", "blasfemisk" og "en forbrydelse imod hele den kristne religion". 28. August modtager den danske ambassade i Madrid en telefonisk bombetrussel. I Rom kastes molotovcocktails mod den danske ambassadørs bolig og en ambassadebil udbrænder. "Danmark er Europas svinesti" skriver de anonyme gerningsmænd. Samme dag forbyder de franske myndigheder Jens Jørgen Thorsen at optage sin film på fransk grund og telex forbindelsen til flere danske ambassader bryder sammen på grund af omfattende protester. (Falbert 2006)
Det danske filminstituts direktørs bolig bliver udsat for hærværk og brevbombe. 3-400 personer deltager i nyt optog mod filmen, Jens Jørgen Thorsen går selv med i marchen. (Falbert 2006)
16. november 1973
Tre danske præster afleverer over 140.000 underskrifter, der protesterer mod statstilskud til filmen. (Falbert 2006)
7. februar 1974
Den nye venstre justitsminister Nathalie Lind truer med at revidere filmloven, hvis Filminstituttets bestyrelse kommer med nye støtteforslag til Jens Jørgen Thorsens film. (Falbert 2006)
1975
Jens Jørgen Thorsen ansøger om fornyet støtte til filmen. Kulturminister Niels Matthiesen råder filminstituttet til at sige nej. Filminstituttet bevilliger dog 900.000 kr. (Falbert 2006)
1976
Kulturministeren beder Kammeradvokaten om at undersøge, hvorvidt Jens Jørgen Thorsens film er retsstridig. Kammeradvokaten afviser at bruge blasfemiparagraffen men Kammeradvokaten anfører, at filmen risikerer at krænke biblens forfatteres ophavsret, hvilken konklusion kulturministeren støttede. De konservatives Erik Ninn Hansen foreslår en ændring til filmloven så ministeren kan ændre filminstituttets beslutning med tilbagevirkende kraft. Filminstituttet trækker støtten til filmen tilbage. (Falbert 2006)
Jens Jørgen Thorsen ansøger i 1976 om støtte i England. Både over- og underhuset i det britiske parlament debatterer JJTs planer. Parlamentsmedlemmet Patrick Wall erklærer, at filmen er ”blasfemisk” og at JJTs formål er, at ”underminere basis for vort samfund ved at degradere det, som er ods helligt, og håne den etablerede kirke”. Den britiske Labour-regering forbyder Thorsen adgang til Storbritannien med henvisning til den offentlige sikkerhed. (Falbert 2006)
9. februar 1977
Jens Jørgen Thorsen afvises i Heathrow lufthavn og må rejse tilbage til Danmark på grund af faren for demonstrationer og brud på den offentlige orden. (Falbert 2006)
1978
Kong Carl Gustaf af Sverige må omdøbe sin hund Ali. Han går en tur med den om vinteren, og den opsnuser en ung kinesisk fotomodel i en snedrive. Kongen, der endnu er ungkarl og dameglad, tager pigen med hjem på slottet. Denne begivenhed vækker en vis opsigt i udenlandske medier, og det påpeges fra muslimsk hold, at man ikke bør opkalde en hund efter en nær slægtning til profeten Muhammed. Hoffets kanslichef Jan Mårtensson svarer, at det er et almindeligt hundenavn i Sverige. Det svenske udenrigsministerium modtager et alarmerende telegram fra den svenske ambassade i Pakistan, hvor en ophidset og truende mængde er ved at samle sig. Kongen vælger da at omdøbe hunden til “Charlie”. (Svenska Dagbladet)
1979
Monty Pythons Life of Brian lanceres og giver anledning til omfattende kristne protester. Filmen forbydes i Norge og Irland, der først hæver forbuddet hhv. 1 og 8 år senere.
1981
Den hollandske komiker Rudi Carrell laver en sketch i det tyske ”Rudis Tagesshow”, hvor kvinder med slør smider deres undertøj i hovedet på Ayatollah Khomeini. Iran udviser to tyske diplomater, lukker Goethe-instituttet i Teheran og fremsætter dødstrusler. Carrell fremsætter en undskyldning (15/2 1987) og laver aldrig siden vitser om islam.
1986
Pakistan indfører paragraf 295c i Straffeloven, der kriminaliserer ”...brug af nedsættende sprog, etc, med hensyn til [Muhammed]; den som ved ord, talte eller skrevne, eller ved billedlige repræsentationer, eller ved nogen som helst beskyldning, hentydning eller insinuation, direkte eller indirekte besudler [Muhammeds] hellige navn, vil blive straffet med døden eller fængsel på livstid, og vil desuden blive idømt bøde.”
26/9 1988
Salman Rushdies The Satanic Verses udkommer i England.
20/10 1988
Union of Muslim Organisations i Storbritannien kræver The Satanic Verses forbudt efter blasfemilovgivningen.
22/10 1988
Martin Scorseses The Last Temptation of Christ, der er blevet mødt med massive demonsrtrationer i USA og Europa, er genstand for et angreb med molotov-cocktails ved premieren i en parisisk biograf fra en yderliggående katolsk gruppe.
oktober-november
The Satanic Verses forbydes i Indien, Sydafrika, Pakistan, Saudi-Arabien, Ægypten, Somalia, Bangladesh, Sudan, Malaysia, Indonesien og Qatar.
2/12 1988
Første afbrænding af The Satanic Verses i Storbritannien samler 7000 muslimer.
1989
On Pandas and People, en lærebog i biologi for gymnasiet, udkommer i USA. Heri lanceres tanken – og begrebet – om ”intelligent design”-
Nigel Wingroves kortfilm Visions of Ecstasy afvises til certificering af British Board of Film Classification, fordi den indeholder sexuelle forestillinger om Jesus, der tilskrives den hellige Teresa. Afvisningen indklages for den europæiske Menneskerettighedsdomstol, der opretholder afvisningen.
12/2 1989
Seks omkommer og mere end hundrede kvæstes, da 10.000 stormer det amerikanske kulturcenter i Islamabad i protest mod Rushdies roman.
13/2 1989
Højesteret idømmer journalist Jens Olaf Jersild og programchef Lasse Jensen (begge fra Danmarks Radio) 5 dagbøder på hhv. 200 og 400 kr. for at have bragte nogle racistiske udtalelser i fjernsynet, som nogle unge ”grønjakker” var kommet med under et interview. Grønjakkerne udtaler bl.a. ”Niggere, de skulle være frie mennesker - mand, det er jo ikke mennesker, det er dyr«, »Du kan da bare, hvad er det hedder - tage et billede af en gorilla, mand - og så kigge på en neger, det er den samme kropsbygning og det hele, mand - flad pande og alt muligt mand«, »en nigger det er ikke et menneske - det er et dyr - det er andre fremmedsarbejdere - også - tyrkere og jugoslaver - hvad de så hedder alle sammen«. Højesteret afgjorde, at journalisten og programchefen havde medvirket til offentlig fremsættelse af racistiske udtalelser. Hensynet til ytringsfriheden vejede ikke tungere end hensynet til beskyttelse mod racediskrimination. Denne dom blev indklaget til Den Europæiske Menneskeretsdomstol, der ved en dom af 23. september 1994 fandt at Højesterets afgørelse krænkede ytringsfriheden.
14/2 1989
Ayatollah Khomeini offentliggør en fatwa mod Rushdie i en udsendelse på Radio Teheran og opfordrer muslimer til at dræbe alle involverede i produktionen af bogen. De sataniske vers.
”Khordad”-fonden udlover en dusør på 1 million dollars til Rushdies morder.
februar 1989
Mange vestlige intellektuelle og politikere støtter Rushdie. Andre, såsom i England forfatterne Roald Dahl, John Berger, og John le Carré, historikerne Paul Johnson og Hugh Trevor-Roper, giver skylden til Rushdie, der burde have undladt at provokere.
17/2 1989
Den ledende britiske muslim og senere generalsekretær for Muslim Council of Britain, Mawdudi-eleven Iqbal Sacranie, udtaler om Rushdie: ”At dø er måske at slippe for let for ham …”
22/2 1989
Boghandlerkæderne Barnes and Nobles og Waldenbooks i USA fjerner The Satanic Verses fra hylderne.
23/2 1989
Det svenske Akademi behandler for første gang en henvendelse om at deltage i en protestnote mod Rushdie-fatwaen sammen med Svensk PEN og den svenske forfatterforening.
24/2 1989
En iransk forretningsmand hæver Rushdie-dusøren med 3 millioner dollars.
marts 1989
En vred muslimsk elev ødelægger på Holstebro Gymnasium et maleri, som Jens Jørgen Thorsen har malet i en fællestime. Efter at have trukket horisontlinjen på billedet med sit lem som pensel, tilføjer Thorsen en ko forestillende Khomeini, Muhammed, Jesus, Buddha samt Gud i form som en snotklat. Efter ødelæggelsen svarer Thorsen ved at udråbe et “Skråt op!” til Khomeini. (Sappho)
2/3 1989
Det svenske Akademi, anført af sekretær Sture Allen, beslutter endegyldigt ikke at udtale sig om Rushdie-sagen. Det fører til, at Lars Gyllensten og Kerstin Ekman trækker sig fra Akademiet – dvs. at deres sæder nr. 14 og 15 herefter står tomme.
7/3 1989
Iran afbryder diplomatiske forbindelser med Storbritannien pga. Rushdie-sagen.
Marts 1989
OIC opfordrer sine 46 medlemslande til at forbyde The Satanic Verses.
Marts 1989
Tidligere præsident Jimmy Carter udtaler, at The Satanic Verses ikke kun er ”en pil der er rettet mod muslimer”, men imod religion i det hele taget.
31/7-5/8 1990
OICs 19. udenrigsministermøde vedtager ”Cairo-deklarationen” om islamiske menneskerettigheder, der placerer menneskerettigheder under shariah-lovgivningens principper. I denne sammenhæng er artikel 22.a-c især interessant:
“(a) enhver har ret til at udtrykke sin mening frit på en sådan måde, at det ikke strider mod principperne i Sharia.
(b) Enhver har ret til at forsvare hvad der er retfærdigt, og hvad der er godt, og advare mod hvad der er forkert og ondt i henhold til normerne i Sharia.
(c) Viden er af vital nødvendighed i et samfund. Den må ikke udnyttes eller misbruges på en sådan måde, at den krænker profetens hellighed og værdighed, undergraver moral og etiske værdier eller splitter, korrumperer eller skader samfundet eller dets tro.”
Samt konklusionen i artikel 24-25:
“Artikel 24:
Alle rettigheder og friheder som er opført i denne Deklaration er at betragte som en del af islamisk Sharia.
Artikel 25
Den islamiske Sharia er den eneste reference, forklaring eller kilde til afklaring af enhver af de artikler, som er opført i denne Deklaration.”
(http://www.oicun.org/articles/54/1/Cairo-Declaration-on-Human-Rights-in-Islam/1.html)
Maj 1989
Popsangeren Cat Stevens (nu Yusuf Islam) støtter Khomeinis fatwa.
27/5 1989
15-20.000 muslimer demonstrerer i London og afbrænder Rushdie-dukker.
1990
Rushdie undskylder overfor muslimer og publicerer i anledning af Ayatollah Khomeinis død et essay “I god tro”, hvori han hævder sin islamiske overbevisning.
Grundlæggelse af “Discovery Institute” i Seattle, en gren af den konservative tænketank Houston Institute, ledet af Bruce Chapman. Dets mål er at bekæmpe materialistiske verdensanskuelser til fordel for en teistisk C.S.Lewis-inspireret kristendom, og de bliver et center for pression ang. “intelligent design”.
13/7 1990
Den franske nationalforsamling vedtager Gayssot-loven (efter den kommunistiske deputerede Jean-Claude Gayssot, der fremlagde forslaget), der kriminaliserer benægtelse af holocaust og mere generelt forbrydelser mod menneskeheden. Herefter følger flere andre lande med lignende lovgivninger.
24/12 1990
Rushdie underskriver en erklæring, hvori han hævder sin muslimske tro og retter samtidig henvendelse til forlagshuset Penguin-Viking med krav om at The Satanic Verses ikke må udsendes som paperback og der aldrig må gives tilladelse til oversættelser.
Juli 1991
Den japanske oversætter af The Satanic Verses, Hitoshi Igarashi bliver myrdet med knivstik og dens italienske oversætter Ettore Capriolo bliver alvorligt såret.
1992
Den ægyptiske forfatter og menneskerettighedsforkæmper Farag Foda dræbes af fundamentalistiske militser for bogen “At være eller ikke være”, der to år forinden var blevet forbudt og han var blevet retsforfulgt. En uge før drabet var han blevet er erklæret apostat af Al-Azhar-universitetet.
1993
Taslima Nasreen anklages for blasfemi i Bangladesh (for romanen The Opponent ) og må rejse i exil.
marts 1993
Jean-Paul Gaultier lancerer en kollektion inspireret af jødisk klædedragt og stil, specielt fra hasidistisk tradition for herrepåklædning. Hasidistiske organisationer protesterer.
2/7 1993
En menneskemængde på 2000 omringer den tyrkiske litteraturfestival Pir Sultan Abdal i byen Sivas og kræver den tyrkiske oversætter af The Satanic Verses Aziz Nezim udleveret til summarisk henrettelse. Da mængden ikke kan få fat i oversætteren, antænder de bygningen og 37 tyrkiske intellektuelle og lokale omkommer. Oversætteren undslipper.
oktober 1993
Den norske udgiver af The Satanic Verses William Nygaard bliver alvorligt kvæstet af et skudattentat.
25/9 1993
Tariq Ramadan kræver i et åbent brev Voltaires stykke “Le fanatisme ou Mahomet le Prophète” (”Fanatismen eller profeten Muhammed”) taget af programmet på et teater i Genéve. Stykket skulle på plakaten i anledning af 300-året for Voltaires fødsel. Ramadan skriver “... kan man, i ytringsfrihedens navn, såre en befolkning, der har indtryk af at man ikke bryder sig om den?”
Allerede i 1742 måtte Voltaire tage stykket af plakaten i Paris efter tre aftener, medens den tyrkiske ambassadør er i byen, idet stykket fra højeste sted blev vurderet som ”farligt for religionen”. Protesten blev støttet af katolske gejstlige, der så stykket som et tyndt forklædt angreb på kirken.
10/10 1993
Ramadan henvender sig direkte i endnu et åbent brev til instruktøren Hervé Loichemol (der havde manifesteret sig i kampagnen mod Rushdie-fatwaen) angående hans varslede opsætning af Voltaire: “De kalder det ”censur”, jeg ser det som god tone”.
12/10 1993
Via sit personlige bekendtskab med lederen af byen Genèves kulturinstitut Erica Deuber får Ramadan gennemført, at Voltaire-stykket ikke sættes op. Borgmester Alain Vaissade forklarer beslutningen med henvisning til “religiøs sensibilitet”.
1994
Den ægyptiske nobelpristager i litteratur Nahguib Mahfouz, der offentligt havde støttet Rushdie, modtager dødstrusler, bl.a. fra “den blinde sheik” Omar Abdul-Rahman. Han overfaldes med et knivstik i nakken, men overlever og må leve resten af livet under politibeskyttelse.
15/1 1994
Claudia Schiffer præsenterer på catwalken på et parisisk modeshow en Karl Lagerfeld-kjole for Chanel, hvis bærestykke rummer et stykke arabisk kalligrafi. Muslimer protesterer, idet kalligrafien stammer fra koranen. Muslim Scholars Council i Djakarta kalder på en boykot af Chanel, og dødstrusler fremsættes mod Lagerfeld og Schiffer. Ugen efter erklærer Lagerfeld, at han er “ekstremt oprørt” over at have krænket muslimer og forklarer han troede teksten var et kærlighedsdigt. Modehusets talsmand Marie-Louise de Clermont-Tonnere udtaler "Vi ønsker officielt at undskylde overfor det islamiske samfund og bekendtgør samtidigt at vi har destrueret beklædninger med indskriften såvel som alle fotos og negativer af disse fotos, der er blevet taget af beklædingerne”. Ligeledes appellerede talsmanden til alle fotografer og tv-kanaler om at destruere deres eventuelle dokumentationer af begivenheden. (http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=9905EFDC1530F932A15752C0A962958260&n=Top%2FReference%2FTimes%20Topics%2FSubjcts%2FI%2FIslam)
13/2 1994
Dagbladet Politikens leder markerer femårsdagen for fatwaen mod Rushdie. Under overskriften “Forsvar for civilisationen” skriver chefredaktør Tøger Seidenfaden:
“At alt for mange hidtil har været tavse, er et udtryk for, dels hvor stærkt den nye, politisk-religiøse islamisme står, dels hvor levende og bogstavtro – og dermed latent intolerant – mange muslimers religion stadig er. De principper, hans situation aktualiserer, havde været de samme, hvis forfatterskabet havde været ordinært, blasfemien plump og mennesket personligt og politisk problematisk.”
20/9 1994
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fastslår at de østrigske myndigheders beslaglæggelse og konfiskation af den angiveligt blasfemiske film ”Das Liebeskonzil” - der portrætterer Gud, Jomfru Maria og Jesus på provokerende vis - ikke krænker ytringsfriheden. EMD lægger vægt på, at det store flertal af indbyggerne I Tyrol er katolikker og at de østrigske myndigheders beslaglæggelse – efter politianmeldelse fra den katolske kirke - skulle sikre den religiøse fred og forhindre, at folk skulle føle sig som genstand for krænkende og uberettigede angreb på deres religion.
1995
Bogen Why I am not a Muslim udkommer. Den pakistansk-engelske fofatter, der har forladt islam, vælger pseudonymet Ibn Warraq (efter en skeptisk islamisk lærd fra 800-tallet) af sikkerhedsgrunde: “... da bogen udkom i 1995 var jeg lærer i engelsk og amerikansk kultur ved universitetet i Toulouse, og jeg frygtede at blive den næste Salman Rushdie. Jeg ønskede ikke at dø og måtte desuden beskytte min familie.”
25/5 1995
En underkomite Repræsentanternes Hus fremsætter et ændringsforslag til den amerikanske forfatning, der vil gøre det strafbart at afbrænde det amerikanske flag. Ordlyden er som følger:
“Proposing an amendment to the Constitution of the United States
authorizing the Congress and the States to prohibit the physical
desecration of the flag of the United States.
Resolved by the Senate and House of Representatives of the
United States of America in Congress assembled (two-thirds of
each House concurring therein), That the following article is
proposed as an amendment to the Constitution of the United
States, which shall be valid to all intents and purposes as
part of the Constitution when ratified by the legislatures o
three-fourths of the several States within seven years after the
date of its submission for ratification:
"Article"
"The Congress and the States shall have power to prohibit the
physical desecration of the flag of the United States."
13 /6 1995
Det makedonske transport- og kommunikationsministerium lukker over 45 private radio- og tv-stationer der ikke har sendetilladelse. I alt er 300 medier truet af lukning på grund af manglende tilladelse.
17/6 1995
Den russiske journalist Natalia Aliakina der arbejder for det tyske magasin Fokus skydes og dræbes af en russisk soldat. Aliakina havde netop passeret en militærvejspærring ved den sydlige by Boudennovsk da soldaten efter at have ladet Aliakina passere åbnede ild mod bilen. (IFEX)
29/6 1995
Pakistan forbyder aviserne "Public", "Qaumi Akhbar", "Evening
Special", "Aghaz" og "Awam" at udkomme i en 60 dages periode begrundet i hensynet til den offentlige orden.
17/7 1995
Den sydkoreanske forlægger Yu Dok-ryol og redaktør Kim Chon-hee fra Han
Publishing Company bliver sammen med Shim Bom-sok – der er ejer af en boghandler – arresteret for at have udgivet og distribueret en selvbiografi af den tidligere nordkoreanske præsident Kim Il Sung.
on 17 July 1995. De anklages for at have overtrådt en bestemmelse i den nationale sikkerhedslov der forbyder ”lovprisning, opmuntringer af og bidrag til” Nordkorea.
4/8 1995
Den amerikansk-kinesiske menneskerettighedsaktivist og dokumentarfilmskaber Harry Wu idømmes 15 års fængsel i en kinesisk arbejdslejr og deportation for spionage. Wu deporteres den 24/8 1995. Ifølge menneskerettighedsorganisationer består Wu’s reelle forbrydelse i at have dokumenteret de kinesiske fængselsarbejdslejre (laogai) og salget af fangernes organer til transplantationsformål. (IFEX)
20/8 1995
Lederen af den internationale nyhedsafdeling på den fransksprogede algierske avis ”Le Matin” Ameur Ouageni skydes ned foran sit hus og dør samme nat på hospitalet. Ifølge menneskerettighedsorganisationer formodes islamiske fundamentalister at stå bag drabet. Ouageni er på daværende tidspunkt den 44. journalist der dræbes i Algeriet siden maj 1993. (IFEX)
26/8 1995
Rushdie siger i et interview i The Times, at hans undskyldninger og tilbagekaldelse af The Satanic Verses var hans livs største fejltagelse.
1996
25/11 1996
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår, at British Board of Film Classifications nægtelse af certificering af Nigel Wingroves angiveligt blasfemiske film ”Visions of Ecstacy” ikke krænker ytringsfriheden. Filmen – der varer 18 minutter – viser bl.a. en nonne i sensuelt samkvem med den korsfæstede Jesus. EMD lægger vægt på, at beslutningen om at videoen ikke må udgives var begrundet i beskyttelsen mod alvorligt krænkende angreb på forhold der anses som hellige af kristne. Da der blandt Europarådets lande ikke er tilstrækkelig enighed om grænserne for blasfemi har medlemsstaterne en vid skønsmargin i forhold til at regulere film m.v. der krænker dybfølte personlige moralske og religiøse overbevisninger.
1997
Den islamiske forfatter Khalil Abdel Karim får to bøger forbudt i Ægypten for at “fordreje billedet af det første muslimer og profeten selv så vel som for at fradømme Medina-menigheden moralske værdier.”
30/3 1997
Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning grundlægges i London med hovedsæde i Dublin. Det præsideres af Yusuf al-Qaradawi, ledende medlem af det Muslimske Broderskab, der ofte karakteriseres som “moderat”. Rådet skal udstede fatwaer til vejledning for europæiske muslimer. Rådet vender sig imod ligestilling mellem kønnene (manden er herre i ægteskabet og har ret til at udøve denne magt med vold), imod sækularisme, imod menneskerettigheder, for shariah, for drab på apostater.
14/1 1998
Bingohallen “Mecca” i Luton, Bedfordshire, må skifte navn efter hærværk juledag og flere møder med lederne af det lokale muslimske samfund. Kædens navn går hundrede år tilbage. (BBC)
november 1998
FNs Højkommisariat for Menneskeretthigheder afholder sammen med OIC et seminar i Geneve med titlen “At berige universaliteten i menneskerettighederne: islamiske perspektiver på den universelle menneskerettighedsdeklaration”.
31/12 1998
De kinesiske myndigheder idømmer mindst 18 personer op til 13 års fængsel for at trykke illegal publikationer. Ifølge en kinesisk avis I Beijing er op mod 2.800 personer blevet anholdt og 190 dømt I den seneste kampagne mod ulovlige udgivelser. (AFP, IFEX)
19/4 1999
Hvert år fra 1999 og frem præsenterer OIC-landene en stadig skarpere resolution betitlet “Bekæmpelse nedgørelse af religion” og får den vedtaget ved FNs menneskerettighedskommission. Resolutionen anbefaler efterhånden indførelse af lovgivning imod krænkelse af religion. I 2006 erstattes Menneskerettighedskommissionen af Menneskerettighedsrådet.
5/2 1999
Det hemmeligstemplede dokument “The Wedge Strategy” (”Stødkile-strategien”), skitseret på Discovery Institute i 1998 (men allerede udtænkt måske 1992), slipper ud på nettet. Det skitserer instituttets strategi, i tre faser, for promoveringen af kreationismen under navnet “intelligent design”. Titlens “kile” skulle drives ind i materialismen ved 1) at så tvivl om darwinismens videnskabelige status, der skulle tjene til 2), at kreationismen kunne indføres som obligatorisk emne i grundskolens biologiundervisning, hvorfra 3) den så videre kunne brede sig.
14/2 1999
På tiårsdagen for Khomeinis fatwa mod Rushdie skriver mere end halvdelen af medlemmerne af det iranske parlament under på en erklæring, hvor det hedder: “Dommen over Rushdie, blasfemikeren, er døden, både i dag og i morgen, og at brænde i helvede i al evighed”.
2000
Den tyske semitisk-arabiske filolog Christoph Luxenberg udgiver sin første bog “Die Syro-Aramäische Lesart des Koran”. Han vælger pseudonym af frygt for muslimske trusler.
11-14/11 2000
På OICs 9. “Islamiske topmøde” i Doha vedtages Doha-erklæringen, der bl.a. vedtager at udvide Cairo-deklarationen til “islamiske menneskerettigheder” gældende for medlemslandene. En række nye emner i forhold til det 8. mødes Teheran-erklæring tages op.
I erklæringens paragraf 60 hedder det således, at mødet
”opfordrer medlemslandene til at fortsætte deres aktive samordning og samarbejde hvad angår menneskerettighederne for at styrke den islamiske solidaritet imod ethvert initiativ der måtte føre til at menneskerettighederne kan bruges til politisk pression mod et af medlemslandene.”
I paragraf 61 hedder det fortsat, at mødet
“Noterer sig forsøgene på at udnytte menneskerettighederne til at miskreditere principperne for islamisk sharia og blande sig i islamaiske landes anliggender; (…) man må understrege behovet for tæt samarbejde mellem medlemslandene for at modvirke initiativer der går ud på at udnytte menneskerettighederne til politiske formål, som inkluderer specifikke angreb mod enkelte lande; (…)
2. Man anmoder generalsekretæren som at anvise måder og midler hvormed man fra OICs side kan fremføre hvordan man forholder sig på områder af menneskerettighedsspørgsmål i forhold til minoriteter over for FNs menneskerettigheds repræsentationer, specielt deres særlige udsendinge og rapportører med den hensigt at fremføre OICs holdninger angående menneskerettigheder i FNs regi.
3. Man beslutter at medlemslandene og generalsekretariatet skal påtage sig at følge op på medlemslandenes missioners arbejde i de relevante internationale organisationer, specielt i FN hovedkvarterer i New York og Genève, og afholde møder ved passende lejligheder for at overveje og diskutere menneskerettighedsemner for at søge enighed om en fælles holdning blandt medlemslandene i lyset af resolutioner fra OIC hvad angår emner under overvejelse. (…)
5. Man opfordrer til den nødvendige årvågenhed og forsigtighed hvad angår ethvert forsøg på at forvrænge og miskreditere islamisk Sharia.”
I paragraf 62 (OM BAGVASKELSESKAMPAGNER SOM BLIVER ISCENESAT AF BESTEMTE NGO’ER IMOD EN RÆKKE AF OIC MEDLEMSLANDE OG SOM RAMMER ISLAMISK SHARIA OG SOM DÆKKER SIG IND UNDER AT BESKYTTE MENNESKERETTIGHEDERNE) hedder det, at mødet
“2. Opfordrer til at bremse uretfærdige kampagner,som er sat i værk af NGO’er imod en række medlemslande, og som fokuserer på behovet for at ophæve straffe, som er anbefalet af Sharia under dække af at beskytte menneskerettighederne.
3. Bekræfter landenes ret til at fastholde deres religiøse, sociale og kulturelle særegenheder, der udgør deres arv og tankesæt som beriger den almindelige internationale forståelse af menneskerettigheder.
4. Forfægter at idet landenes ret til at holde sig til deres egne karakteristika og ædle værdier som adskiller dem ikke fremmedgør dem kulturelt eller isolerer dem, og at dette heller ikke bør være et påskud for at svigte deres internationale forpligtelse.
5. Erindrer sig landenes ret, når som helst, til at udtrykke forbehold overfor internationale konventioner, pagter og resolutioner de tiltræder, som en del af deres suveræne rettigheder.
6. Opfordrer til at overveje menneskerettighederne i en global sammenhæng udfra deres religiøse, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter og indenfor rammerne af international samarbejde og solidaritet.
7. Opfordrer også til at afholde sig fra at bruge universaliteten i menneskerettighederne som et påskud til at blande sig i landenes interne anliggender og dermed svække deres nationale suverænitet.”
Blandt udtalelsens mange erklæringer om menneskerettighedernes universalitet og videreudvikling formuleres således en politik, ifølge hvilken OIC skal stå sammen om at forsvare Shariah imod anklager for menneskerettighedsovertrædelser, som de blandt andet fremføres fra NGO’er, ligesom OIC skal lægge pres på FN for at fremme sin egen særlige fortolkning af menneskerettighederne (jvf. Cairo-deklarationen). Paragraf 67 handler udelukkende om at OIC pålægger sine medlemslande at gå aktivt ind i planlægningen af og resolutionen fra FNs konference mod racisme i 2001 (se nedenfor). Her hedder det således, at mødet
“2. Bekræfter beslutningen blandt medlemslandene i OIC til at besørge en tilføjelse til det endelige resultat af Verdenskonferencen imod racisme, racediskrimination, xenofobi og ligenende intolerance, til i et islamisk perspektiv for at modvirke racisme, islamofobi og nedgørelse af islam.
3. Beslutter at give OIC medlemslandenes delegationer ansvaret for at fortsætte aktiv deltagelse for at forberede Verdenskonferencen.”
februar 2001
Forberedelsesseminaret til FNs antiracisme-konference i Durban afholdes i Teheran. Jøder er udelukket fra deltagelse.
21/3 2001
Som led i destruktionen af statuer over hele Afghanistan bortsprænger Taliban de berømte gigant-buddhastatuer i Bamyan fra 500-tallet.
31/8-7/9 2001
FNs “World Conference against Racism, Racial Discrimination, Xenophobia and Related Intolerance” i Durban, Sydafrika. Mødet munder ud i en radikal og stærkt omdiskuteret udtalelse, der karakteriserer Israel som en apartheid-stat, som alle andre stater skal afskære enhver forbindelse til. Mange vestlige lande (Canada, Australien, USA, etc.) udvandrer eller stemmer imod resolutionen. Mødet synes bag denne dramatik at være den første store internationale lejlighed, hvor “islamofobi” søges kategoriseret som en art racisme. OICs Doha-charter (se ovenfor) pålagde stærkt OICs medlemslande at gå aktivt ind i dette møde.
12/9 2001
Tre dage efter 9-11 udtaler Muslim Council of Britain med forbindelse til det Muslimske Broderskab, at der må iværksættes politiske initiativer til forsvar for muslimer i Storbritannien. Politikerne må “... stå i spidsen for at afvise spor af skyld ved indbildte beskyldninger og hvor disse ikke eksisterer. Vi må være på vagt imod falsk retorik som forværrer ubegrundet modvilje.” Det bliver starten på Labours arbejde på at forberede en lovgivning mod krænkelse af religioner.
15/10 2001
Indenrigsminister David Blunkett varsler efter pres fra muslimske britiske grupper det der senere skulle blive kendt som “Racial and Religious Hatred Bill”: “Det er (…) min hensigt at foreslå nye love der skal sikre, at opfordring til religiøst baseret had såvel som racehad vil blive betragtet som en kriminel handling. Jeg har også til hensigt at hæve den to-årige maksimumstraf til syv år.”
26/10 2001
Præsident George Bush underskriver den kontroversielle PATRIOT Act, der skal beskytte USA mod nye terrorangreb efter 11. September 2001. Loven giver blandt myndighederne mulighed for at få udleveret ” any tangible things for an investigation to obtain foreign intelligence information … providing that such investigation of a United States person is not conducted solely upon the basis of activities protected by the first amendment to the Constitution.” Dermed kan myndighederne blandt andet få udleveret bibliotekskartoteker visende hvad mistænkte personer har lånt og læst i. Loven pålægger endvidere enhver myndighed, virksomhed, bibliotek m.v. der beordres til at udlevere relevante informationer til myndighederne tavshedspligt. Ifølge to undersøgelser har mere end 200 biblioteker ud af 1.500 udleveret informationer til myndighederne. Loven møder massiv kritik fra borgerrettighedsorganisationer, der mener, at loven krænker flere rettigheder den amerikanske forfatnings bill of rights. (First Amendment Center og Freedom of Expression Policy Center)
8/1 2002
Efter at have forsøgt at inkludere en lov imod ophidselse til “religiøst had” i antiterrorlovene efter 9-11 (“Anti-Terrorism, Crime, and Security Bill”), men hvor Overhuset havde fjernet dette forslag fra lovkomplexet, fremlægges nu et lignende forslag om en “Religious Offence Bill”, der ikke vedtages, men som fører til nedsættelse af et udvalg til diskussion af emnet “religiøse krænkelser” med henblik på en evt. revision af blasfemilovgivningen.
19/3 2002
Efter sagsanlæg fra Scientology-organisationen forbyder retten i Florida visning i USA af filmen “The Profit”, der kan opfattes som en kritik af Scientology.
24/6 2002
Lederen af det Europæiske Råd for Forskning og Fatwa, den muslimske broder al-Qaradawi, udsteder en fatwa, der kræver dødsstraf for apostasi (frafald).
16/9 2002
Den franske forfatter Michel Houllebecq anklages i retten i Paris for racehad. Hovedpersonen i hans roman Plateforme ytrer mange kommentarer vendt mod islam, og Houllebecq selv har i magasinet LIRE udtalt, at “Islam er den dummeste religion”. Sagen er rejst af moskeerne i Paris og Lyon, Føderationen af franske muslimer samt World Islamic League. I retten siger Houllebecq: “Jeg har aldrig udvist den mindste despekt for muslimer” og tilføjede “Jeg har lige så meget despekt for islam som altid.”
27/9 2002
Isioma Daniel skriver om en lokal skønhedskonkurrence i den nigerianske avis ThisDay og argumenterer her imod muslimske anklager mod konkurrencen. Hun skrev: “Hvad ville Muhammed have tænkt? Helt ærligt, så tror jeg han ville have udvalgt en kvinde som hustru blandt deltagerne”. Artiklen fører til muslimske optøjer i Nigeria, hvor mere end 200 bliver dræbt i kampe mellem muslimer og kristne. I delstaten Zamfara bliver en fatwa bekendtgjort, der dødsdømmer journalisten. Avisen udsendee en undskyldning til “alle muslimer” hvor det hedder at Daniels artikel var “fuldstændigt provokerende”.
6/10 2002
Den amerikanske baptistprædikant Jerry Falwell udtaler i 60 Minutes “Muhammad var en terrorist. Jeg har læst nok historie om hans liv skrevet af både muslimer og ikke-muslimer (til at vide) at han var en voldelig mand, en krigens mand.”
7-10/10 2002
Omfattende protester mod Falwell blandt indiske muslimer kræver omkring 20 døde og hundreder af sårede. Den iranske muslimske leder Mohsen Shabestari udsender en fatwa, der erklærer, at Falwell er en “lejesoldat, der må dræbes”.
12/10 2002
Falwell udsender et “Udtalelse om forsoning”, der undskylder at hans udsagn har krænket muslimer.
21/10 2002Michel Houllebecq frikendes for ophidselse til racehad ved retten i Paris.
November 2002
Ayaan Hirsi Ali skifter parti til det liberale VVD i Holland. På grund af sine kritiske udtalelser om hollandsk indvandringspolitik modtager hun dødstrusler og må søge politibeskyttelse.
18/1 2003
Seks tilhængere af den russiske ortodokse kirke angriber en kunstudstilling med navnet ”Advarsel: Religion” i Moskva og ødelægger store dele af udstillingen, der bl.a. indeholder kunstværker der ifølge museumsdirektøren var ”chokerende for visse mennesker”. Angriberne løslades mens hændelsen undersøges. En talsmand for den russiske ortodokse kirke udtaler, at udstillingen opfordrede til ”ekstremisme og intolerance”, samt at myndighederne burde have indset at udstillingen var ulovlig og krænkede religiøse mennesker og derfor forbudt den. ”Enhver krænkelse af religiøse følelser bør kategoriseres som en forbrydelse” udtaler han. Senere opgives det at rejse tiltale mod hærværksmændene mens museumsdirektøren anklages for at ”opfordre til religiøst had” (BBC)
25/1 2003
Ayaan Hirsi Ali udtaler i et interview, at “Muhammed var, efter vore vestlige målestokke, en pervers mand. En tyran.” Snart efter truer muslimske organisationer med sagsanlæg.
16/2 2003
Den iranske revolutionsgarde genfremsætter opfordringen til mord på Rushdie.
21/2 2003
Ambassadørerne fra Saudi-Arabien, Malaysia, Pakistan og Sudan i Holland klager til ledelsen af Hirsi Alis parti VVD over Hirsi Alis udtalelser.
26/2 2003
OIC kræver i en skrivelse til ledelsen af VVD, at den sørger for Hirsi Ali tilbagekalder sine udtalelser fra januar.
24/4 2003
Hirsi Ali sagsøges for diskrimination på grund af hendes kritiske udtalelser om Muhammed. Retten afviser anklagen, eftersom hun ikke har udtalt noget om muslimer.
10/6 2003
BBCs spionserie Spooks viser et afsnit om radikalisering i en fiktiv moske i Birmingham, der afsløres af en spion - baseret på virkelige hændelser. Afsnittet vækker omfattende protester, især fra islamiske foreninger, der hævder, at afsnittet kan inspirere til overfald på muslimer og moskeer, såsom graffiti på Central Mosque i Birmingham. Lederen af Muslim Council of Britain, Iqbal Sacranie, udtaler: “BBC vil blive holdt ansvarlig for ethvert angreb på individer og islamiske centre og moskeer.” (Muslim News, BBC).
23/7 2003
Den polske kunstner Danuta Nieznalska idømmes en bøde og seks måneders udrejseforbud for at udstille et værk med et foto af en penis på et kors.
25/7 2003
Pakistan forbyder det seneste nummer af Newsweek med henvisning til at en artikel om ny fortolkninger af koranen er krænkende for islam. Informationsminister Sheikh Rashid Ahmed udtaler til Associated Press: “Artiklen er fornærmende imod koranen. Beslutningen blev taget for at forhindre religiøs vold og kontrollere lov og orden.” Det drejer sig om en artikel om den tyske koranfilolog der skriver under pseudonymet Christoph Luxenberg – der hævder at mange passager i koranen skal læses på aramæisk, således ordet “hur”, der normalt læses som “houris” og forstås som mørkøjede jomfruer, men som snarere skal læses som “hur”, der betyder “hvide druer”. (CBSnews)
30/12 2003
Lederen af det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning, den muslimske broder al-Qaradawi, udsteder en fatwa imod computerspillet Pokemon, der ifølge ham ikke bare benytter jødiske og frimurer-symboler, men også indoktrinerer evolutionslæren.